
Det er godt nok ved at være et stykke tid siden billederne her blev taget, men stod lige og manglede opskriften på falafler, så tænkte jeg hellere måtte få den lagt ind : )
3 dl tørrede kikærter
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, hakker
3 spsk frisk persille, hakker
1 lille bundt frisk hakket koriander
1-2 tsk spidskommen
1 tsk bagepulver
2 spsk mel (evt. mere)
Salt
Peber eller evt. en smule røde chiliflager
Evt. en smule citron (ikke mere en 1/2 - 1 tsk)
Olie til stegning (Solsikkeolie eller lign.)
Lad de tørrede kikærter trække i en skål dækket med koldt vand i minimum 12 timer.
Hæld vandet fra kikærterne, skyl dem og kom i gryde med frisk vand, og bring i kog. Lad det småsimre i omkring en time sammen med 2-3 fed hele hvidløg (NOTE: Kan udelades, men jeg laver ofte en større portion, så der også kan laves hummus... synes ikke det gør den store forskel, de bliver måske lidt blødere i midten og mildere i smagen, men tilgengæld skal der bruges lidt mere mel til at samle dem, når kikærterne er kogt) Hæld vandet fra og lad kikærterne køle af i 15 minutter.
Bland kikærter, hvidløg, løg, koriander, spidskommen, bagepulver, salt og peber (eller chili efter smag) i en skål.
Tilføj mel.
Mos kikærter og bland alle ingredienserne godt sammen med en stavblender, til du får en tyk ensartet masse.
Form blandingen til små kugler, på størrelse med en bordtennisbold.
Steg i olie (skal dække 2-3 cm op) ved høj varme i en dyb pande til de er gyldne (3-5 minutter på hver side - hold øje med dem).
Lav en test først. Hvis blandingen falder lidt fra hinanden tilsættes mere mel, for at holde falaflens form fast.
Lad falaflerne dryppe af på køkkenrulle så overskydende fedt suges væk.
Serveres varme sammen med pitabrød, hummus og en god salat. Eller brug dem kolde som vegetarpålæg eller i en sandwich.