fredag

DULCE DE LECHE

Dulce de leche - kondeceret mælk - mit livs kogebog

Det piner mig lidt at bloggen bliver så forsømt for tiden. MEN der bliver altså stadig lavet mad og søde sager her i huset, selvom opskrifter og billeder hober sig op på computeren grundet tidsmangel.

For en uges tid siden fik jeg endelig kastet mig over denne opskrift på Dulce de Leche som jeg efterhånden er stødt på mange gange på diverse blogs og vist nok også i Annemad ... Godt nok er opskrift måske så meget sagt... nærmere en fremgangsmåde, da det blot er:

Tag en dåse kondenseret mælk,
fjern etiketten, 
fyld en gryde med vand, 
lad vandet komme i kog, 
sæt dåsen i vandet og lad det koge i 4 timer. 
Lad herefter dåsen køle helt af... luk op og find indeni den mest fantastiske karamel. 

Dulce de Leche er vist nok af argentinsk oprindelse... men da jeg for år tilbage boede i USA, var jeg på Apple Jack Festival, hvor man bl.a. kunne få en karamelcreme, som man brugte som en slags dip til skivede æbler... synes smagen minder meget om Dulce de leche.

Tænker også den vil gøre sig rigtig godt i is... må prøves af på den ismaskine jeg fik til fødselsdag i år 
: ) ... Så sidder nogen derude med en rigtig god opskrift, hvor Dulce de leche indgår på is eller andet, så stik mig den endelig : )

7 kommentarer:

  1. Elsker dulce de leche, og så er det jo så nemt at lave! Har desværre ikke en opskrift (endnu) hvor det indgår direkte, men mit bananbrød smager fantastisk med det (opskrift her: http://bakedbyblondie.blogspot.dk/2012/09/sundt-bananbrd.html)
    Har forresten lige opdaget din blog, og ej hvor er den skøn! Må hellere skynde mig at følge den på bloglovin :)
    Knus Frida

    SvarSlet
  2. Hej Frida... Tak for din søde kommentar og opskrift : ) ... Dejligt med noget inspiration! Og sikke mange lækkerier du har på din blog : )
    Mange hilsner
    Linda

    SvarSlet
  3. Jeg får altid karamelcreme fra USA, da jeg har familie derovre, da jeg syntes det hjemmelavede ikke bliver helt rigtig. Men kunne være jeg skulle kaste mig ud i det igen, for dine billeder lokker :)

    SvarSlet
  4. Hvad bruger du karamelcremen til? Er det Dulce de Leche, du får fra USA? Kan nemlig ikke huske, om det var det vi fik til æbler bl.a. eller om det hed noget andet... Men det var sådan lidt butterscotch-agtig, som jeg også synes dulce de leche er ; )

    Mange hilsner
    Linda

    SvarSlet
  5. Laver man selv fyldte chokolader, så prøv at komme karamelcremen deri. Det er guf

    SvarSlet
  6. Det er jo faktisk næsten som trylleri eller magi det her! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha... ja magisk lækkert er det i hvert fald :)

      Slet