tirsdag

SUNDE ISPINDE MED RØDBEDE & BROMBÆR

Sunde is med rødbede & brombær

Sunde is med rødbede & brombær

Det jo ikke ligefrem sommer længere, men jeg kan alligevel ikke dy mig for, at dele disse lækre is. De er fuldstændig usyndige, dvs. uden kunstige farvestoffer, uden tilsat sukker og så er de er kaloriefattige. Tilgengæld er isene sunde og det er lidt ligesom at spise en vitaminbombe på ispind.

søndag

RØDBEDE & BROMBÆRJUICE

Rødbedejuice med brombær - kærlighedseliksir til immunforsvaret

Der er gået lidt rødbede i den herhjemme for tiden, for den lille jordknold med den intense røde farve kan så meget og kan bruges på så mange måder. Jeg har inden for de sidste par uger brugt rødbede til alt muligt lige fra pizza og risotto til kage og is. Og så har vi flere gange fået juicen her, der er en ren kærlighedseliksir til dit immunforsvar.

fredag

KØLESKABSGRØD MED ÆBLE, KANEL & CHIA

Overnight oats / køleskabsgrød med æble, kanel og chia

Køleskabsgrød med æble og kanel er blevet lidt af et efterårshit her i huset. Den er god både kold og varm, som morgenmad, mellemmåltid eller som en lækker og sund dessert. Ungerne elsker den og min datter på 9 år går gerne i køkkenet selv og laver en god stor portion, så der er til hele familien næste morgen.  Jeg bruger soyamælk, eller mandelmælk, hvis vi har det i huset, men man kan bruge lige den mælketype man har lyst til (plante/ nøddebaseret eller ej).

onsdag

NEM AFTENSMAD: QUESADILLAS MED MEXIKANSK SALAT & PICO DE GALLO


Quesadillas med mexikansk salat og pico de gallo

Quesadillas, i en eller anden afskygning, er ofte på madplanen herhjemme. Det er hurtigt at lave, smager forrygende og kan let kombineres med evt. lidt grillet kylling, hvis man ikke vil køre rent vegetarisk. Udgaven her er kun med ost, men skal spises med den lækre hjemmelavede Pico de gallo (salsa). Det er nemt og lækkert, at lave sin egen salsa, man kan skære ingredienserne i hånden og få en mere grov salsa, eller gøre som her, hvor foodprocessoren hjælper med at lave den lækre pico de gallo. Vores børn kan rigtig godt lide krydret mad og også chili, men jeg har brugt en lidt mildere rød chili her, så den er knap så krads og dermed også mere børne-og-sart-mave-venlig.

torsdag

GIVE AWAY - VIND BOGEN JUICE & CO + EN TUR I BIFFEN


"Jeg er en af dem, der er hysterisk bange for kure. Slankekure, kulhydratfrie kure, juicekure, sundhedskure. Alt det giver mig myrekryb og får mig til at æde flødeboller".... Sådan indleder Louisa Lorang sin nyeste bog "Juice & co". Og allerede der, da jeg havde læst disse linjer, var jeg solgt. For hvis der er noget, jeg ikke kan, så er det at følge en bestemt kur eller "madreligion" for den sags skyld.

onsdag

GENIAL PEBERFRUGT/ ARTISKOK CREME (vegansk)

Grillet peberfrugt og artiskokcreme på 2 minutter

Grillet peberfrugt og artiskokcreme på 2 minutter

Dippen eller cremen her er intet mindre end genial. Den har så meget smag og lækkerhed. Brug den på tapasbordet, til pasta, til salat, i sandwich eller spis den bare direkte fra glasset. I kid you not, den er for lækker og det mest geniale er, at den tager mindre end 2 minutter at lave.

mandag

RØDBEDERISOTTO MED RÅSYLTEDE BEDER

beetroot risotto

I forrige weekend var manden og jeg en smuttur i København og i den forbindelse bl.a. forbi "GRØD" i Torvehallerne. Der havde de rødbederisotto på menuen og jeg faldt pladask for den skønne grød med den uimodståeligt smukke røde farve.

søndag

RÅSYLTEDE BOLSJEBEDER

Råsyltede rødbeder

Bolsjebeder er ikke alene noget af det smukkeste, men smager også fantastisk godt når man råsylter dem. Brug dem som tilbehør, i salater eller spis dem direkte fra glasset.

tirsdag

SUND & CREMET GRØNTSAGSSUPPE PÅ 30 MINUTTER…

Sund grøntsagssuppe / vegetarsuppe på under 30 minutter

Ligeså snart der er lidt efterår i luften får jeg bare den vildeste craving efter suppe. Jeg har vist skrevet om suppen her før, men der er snue i luften, i hvert fald her i huset, og så er denne grøntsagssuppe bare genial til at jage baktusserne væk. Den er oveni købet nem at lave og man kan variere grøntsagerne lige efter det grøntsagsskuffen gemmer på.

torsdag

(GLUTENFRI) SVAMPELASAGNE MED SØDE KARTOFLER & HYTTEOST

 Glutenfri lasagne med svampe og søde kartofler


Glutenfri lasagne med svampe og søde kartofler

Jeg elsker en god lasagne, men synes ind imellem godt det kan blive en anelse tungt, særligt hvis det skal fungere som hverdagsmad. I lasagnen her er pastaen udskiftet med søde kartofler og bechamelsaucen er udskiftet med hytteost. Det gør at lasagnen er meget mindre tung, men den er stadig meget mættende.

tirsdag

SEMIDRIED TOMATER (IGEN)

Langtidsbagte semidried tomater

Jeg har delt opskriften på disse lækre tomater et par gange efterhånden og referer ofte til dem, for de er bare så hamrende gode, at de godt kan tåle en gengivelse :) Tomaterne kan pifte enhver halvkedelig sandwich op, trylle med salater og giver lige det der ekstra lækkerhed til tapasbordet. Det er vist kun fantasien der sætter grænser og fortryllende gode det er de i hvert fald.