mandag

BLOMMECHUTNEY



Chutney er så lækkert som tilbehør og smagsgiver særligt her om efteråret og i vintermånederne. Den har sin oprindelse i det indiske køkken og giver da også et skønt pift til indiske retter, men personligt synes jeg blommechutney er det perfekte prik over i'et på ostebordet eller som tilbehør til en simpel salat.

tirsdag

AMERIKANSKE BLÅBÆRPANDEKAGER

Blueberry pancakes

Opskriften her er en genganger, men den fortjener ganske enkelt opmærksomheden. Det er absolut de bedste morgenmadspandekager der findes og laver man dem til familien en søndag morgen, tør jeg næsten garantere, at man bliver forkælet med kærlige og taknemmelige smil dagen lang.

SUNDE ISPINDE MED RØDBEDE & BROMBÆR

Sunde is med rødbede & brombær

Sunde is med rødbede & brombær

Det jo ikke ligefrem sommer længere, men jeg kan alligevel ikke dy mig for, at dele disse lækre is. De er fuldstændig usyndige, dvs. uden kunstige farvestoffer, uden tilsat sukker og så er de er kaloriefattige. Tilgengæld er isene sunde og det er lidt ligesom at spise en vitaminbombe på ispind.

søndag

RØDBEDE & BROMBÆRJUICE

Rødbedejuice med brombær - kærlighedseliksir til immunforsvaret

Der er gået lidt rødbede i den herhjemme for tiden, for den lille jordknold med den intense røde farve kan så meget og kan bruges på så mange måder. Jeg har inden for de sidste par uger brugt rødbede til alt muligt lige fra pizza og risotto til kage og is. Og så har vi flere gange fået juicen her, der er en ren kærlighedseliksir til dit immunforsvar.

fredag

KØLESKABSGRØD MED ÆBLE, KANEL & CHIA

Overnight oats / køleskabsgrød med æble, kanel og chia

Køleskabsgrød med æble og kanel er blevet lidt af et efterårshit her i huset. Den er god både kold og varm, som morgenmad, mellemmåltid eller som en lækker og sund dessert. Ungerne elsker den og min datter på 9 år går gerne i køkkenet selv og laver en god stor portion, så der er til hele familien næste morgen.  Jeg bruger soyamælk, eller mandelmælk, hvis vi har det i huset, men man kan bruge lige den mælketype man har lyst til (plante/ nøddebaseret eller ej).

onsdag

NEM AFTENSMAD: QUESADILLAS MED MEXIKANSK SALAT & PICO DE GALLO


Quesadillas med mexikansk salat og pico de gallo

Quesadillas, i en eller anden afskygning, er ofte på madplanen herhjemme. Det er hurtigt at lave, smager forrygende og kan let kombineres med evt. lidt grillet kylling, hvis man ikke vil køre rent vegetarisk. Udgaven her er kun med ost, men skal spises med den lækre hjemmelavede Pico de gallo (salsa). Det er nemt og lækkert, at lave sin egen salsa, man kan skære ingredienserne i hånden og få en mere grov salsa, eller gøre som her, hvor foodprocessoren hjælper med at lave den lækre pico de gallo. Vores børn kan rigtig godt lide krydret mad og også chili, men jeg har brugt en lidt mildere rød chili her, så den er knap så krads og dermed også mere børne-og-sart-mave-venlig.

torsdag

GIVE AWAY - VIND BOGEN JUICE & CO + EN TUR I BIFFEN


"Jeg er en af dem, der er hysterisk bange for kure. Slankekure, kulhydratfrie kure, juicekure, sundhedskure. Alt det giver mig myrekryb og får mig til at æde flødeboller".... Sådan indleder Louisa Lorang sin nyeste bog "Juice & co". Og allerede der, da jeg havde læst disse linjer, var jeg solgt. For hvis der er noget, jeg ikke kan, så er det at følge en bestemt kur eller "madreligion" for den sags skyld.

onsdag

GENIAL PEBERFRUGT/ ARTISKOK CREME (vegansk)

Grillet peberfrugt og artiskokcreme på 2 minutter

Grillet peberfrugt og artiskokcreme på 2 minutter

Dippen eller cremen her er intet mindre end genial. Den har så meget smag og lækkerhed. Brug den på tapasbordet, til pasta, til salat, i sandwich eller spis den bare direkte fra glasset. I kid you not, den er for lækker og det mest geniale er, at den tager mindre end 2 minutter at lave.

mandag

RØDBEDERISOTTO MED RÅSYLTEDE BEDER

beetroot risotto

I forrige weekend var manden og jeg en smuttur i København og i den forbindelse bl.a. forbi "GRØD" i Torvehallerne. Der havde de rødbederisotto på menuen og jeg faldt pladask for den skønne grød med den uimodståeligt smukke røde farve.

søndag

RÅSYLTEDE BOLSJEBEDER

Råsyltede rødbeder

Bolsjebeder er ikke alene noget af det smukkeste, men smager også fantastisk godt når man råsylter dem. Brug dem som tilbehør, i salater eller spis dem direkte fra glasset.

tirsdag

SUND & CREMET GRØNTSAGSSUPPE PÅ 30 MINUTTER…

Sund grøntsagssuppe / vegetarsuppe på under 30 minutter

Ligeså snart der er lidt efterår i luften får jeg bare den vildeste craving efter suppe. Jeg har vist skrevet om suppen her før, men der er snue i luften, i hvert fald her i huset, og så er denne grøntsagssuppe bare genial til at jage baktusserne væk. Den er oveni købet nem at lave og man kan variere grøntsagerne lige efter det grøntsagsskuffen gemmer på.

torsdag

(GLUTENFRI) SVAMPELASAGNE MED SØDE KARTOFLER & HYTTEOST

 Glutenfri lasagne med svampe og søde kartofler


Glutenfri lasagne med svampe og søde kartofler

Jeg elsker en god lasagne, men synes ind imellem godt det kan blive en anelse tungt, særligt hvis det skal fungere som hverdagsmad. I lasagnen her er pastaen udskiftet med søde kartofler og bechamelsaucen er udskiftet med hytteost. Det gør at lasagnen er meget mindre tung, men den er stadig meget mættende.

tirsdag

SEMIDRIED TOMATER (IGEN)

Langtidsbagte semidried tomater

Jeg har delt opskriften på disse lækre tomater et par gange efterhånden og referer ofte til dem, for de er bare så hamrende gode, at de godt kan tåle en gengivelse :) Tomaterne kan pifte enhver halvkedelig sandwich op, trylle med salater og giver lige det der ekstra lækkerhed til tapasbordet. Det er vist kun fantasien der sætter grænser og fortryllende gode det er de i hvert fald.

onsdag

SUKKERFRI RABARBERKOMPOT MED LAKRIDS OG DADLER

Sukkerfri ovnbagt rabarberkompot med lakrids og dadler

Den anden dag fandt jeg nogle sprøde danske rabarber hos grønthandleren og de røg fluks med hjem. Jeg har slet ikke fået lavet nok mad med rabarber i år, synes jeg, og vupti, ja lige om lidt er det september og slet ikke så nemt at støve de smækre stængler op længere.

KANELBAGTE BLOMMER





VALNØDDECROSTINI MED KANTARELLER

Crostini med kantareller

Jeg er helt vild med kantareller og ristet af på panden med en smule hvidløg og fløde som her, er nok min yndlingsspise, når det kommer til de smagfulde svampe. Jeg spurgte på min instagramprofil for et par uger siden, hvordan folk bruger kantareller og fik en masse god inspiration til, hvordan man kan bruge svampen. Lige fra suppe og pizza til sauteret i citron og hvidvin som garniture. Tjek evt. de mange forslag på min instagramprofil ud for yderligere inspiration. Mit brugernavn er @lindahyldal.

tirsdag

PANZANELLA - ITALIENSK BRØDSALAT



Jeg har holdt en god lang sommerferie fra bloggen. Mere eller mindre frivilligt, da mit domæne blev "taget som gidsel" og lukket ned af Google, efter jeg valgte at skifte domæneudbyder. I mere end 14 dage stod bloggen bare som en tom grå side, selvfølgelig lige midt i ferietiden, hvor ingen kunne hjælpe og hvor jeg selv ikke havde ordentlig adgang til internettet. Heldigvis er den nu igen oppe at køre og jeg beklager selvfølgelig over for jer der er gået forgæves efter en opskrift. Flere har kontaktet mig omkring siden og sikke dejligt, at få den gode respons tilbage fra jer der bruger bloggen.  Jeg tror og håber,  jeg har fået svaret tilbage til alle.

mandag

TANDOORIGRØNT, QUINOA TABOULEH & HUMMUS


Endnu en gang "let" hverdagsmad, hvor der er skruet godt op for både det grønne og for smagsoplevelsen. Det grønne miks kan laves med det "man lige har og hvad årstiden byder på".

torsdag

SOMMERPIZZA MED SQUASH & NYE KARTOFLER


Det bugner med lækre grøntsager lige nu og særligt de nye kartofler er helt uimodståelige. Kartoffelpizza er og bliver bare min favoritpizza og sammen med squash, friske solmodne tomater, frisk mozzarella, masser af hvidløg og et pift rosmarin, ja så har man den perfekte sommerpizza.

onsdag

SUNDT MEXIKANSK MED BROCCOLI & KIKÆRTER

Sundt mexikansk med broccoi & kikærter


Sund og velsmagende mexikansk inspireret mad med et twist. Retten er nem at lave og er en virkelig lækker hverdagsret der mætter godt.

fredag

OVN-OMELET MED JORDSKOKKER, SVAMPE & SPINAT


Et par gange om ugen får vi nem-nem mad herhjemme. Dvs. mad der kan laves på under 30 minutter inkl. forberedelse. Det kan være alt lige fra rugbrødsmadder til en form for æggeret. Omelet er et stort hit, fordi den jo kan varieres i smag med de grøntsager man har tilgængelig.

onsdag

SPRØDE FRITTER & CHILI MAYO

Sprøde fritter med chili mayo

Chili mayo er nok min favorit dip til fritter. Den er nem at lave og passer perfekt til sommerens (forhåbentlig) mange grillaftener. Fritterne er der jo egentlig ikke så meget fidus i at lave, men jeg kan garantere, at de bliver ekstra gode og sprøde, når man bruger fremgangsmåden nedenfor.

tirsdag

SMOOTHIE MED ANTIOXIDANTER & PROBIOTIKA

Smoothie med masser af antioxidanter og probiotika

Kender du det, at man i perioder spiser en bestemt ret eller drikker en bestemt drik rigtig meget? Sådan er jeg i hvert fald indrettet og jeg har længe haft netop sådan en periode, hvor vi fik smoothies stort set hver dag, men så lige pludselig kørte jeg flad i det.

Den anden dag skulle der så ryddes ud i fryseren og frem dukkede en masse lækre blåbær og brombær, som trængte til at blive brugt, så de endte ud i smoothien her, som er blevet lavet et par gange de sidste par dage. Bær er i følge eksperterne noget af det sundeste du kan spise, de indeholder nemlig en masse antioxidanter og en stor mængde C-vitamin og så er det jo bare ekstra bonus at de giver den mest lækre og friske smag til smoothies i sommervarmen.

onsdag

CHOKOLÆKKER LAGKAGE MED JORDBÆR & LAKRIDS

Nem lagkage med jordbær og lakrids

Nem lagkage med jordbær og lakrids

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er ret glad for lakrids, men min søn er, om nogen, endnu mere glad for lakrids, end jeg er og så er han kagefan (og lagkagefan) af dimensioner. Så da min (nu) meget store dreng fyldte 11 år den anden dag, var det jo oplagt, at han skulle have en lagkage med lakrids.

tirsdag

BLOMKÅLSTABOULEH


Jeg elsker tabouleh og er blevet ret så glad for denne blomkålsudgave, som er ultranem at lave. Den er både frisk og mættende og så kan man på alle fronter spise den med god samvittighed.

fredag

RABARBERGRØD



Man kan aldrig stole helt på vejrmanden, men til gengæld kan man stole på rabarber! De smukke lange stilke er et af årets sikre forårsbebudere. Og nu ER rabarberne her, så YAY, det er forår (okay okay et pivkoldt et af slagsen, lige i dag i hvert fald).

onsdag

VINAIGRETTE MED VANILJE & CITRON

vanilje vinaigrette / dressing

Der er ikke noget som en god vinaigrette til at pifte salaten op med. Denne her er lavet med vanilje og citron på en base af avokadoolie. Den har utrolig meget smag og har, synes jeg, den helt perfekte balance mellem sur, sødt, salt og bittert. Avokadoolien er meget mild og rund og så får vinaigretten sødme fra vaniljen og styrke og kraft fra citronen.

mandag

SOLSKIN PÅ GLAS - MILD MORGENJUICE

 Vitaminbombe: pres selv multifrugt juice

For et stykke tid siden fandt jeg vores gamle juicer frem fra gemmerne. Den stod og puttede sig godt allerbagerst i køkkenskabet med "fede-men-store-og-klodsede-eller-jeg-har-bare-glemt-jeg-havde-dig-køkkengadgets". 

torsdag

BUTTERNUTSUPPE

Butternutsuppe med gulerødder & chili

Det er faktisk et stykke tid siden, vi fik denne butternutsuppe, men grundet alt det der er sket på det seneste, har jeg ikke fået lagt opskriften ind. Det er en meget cremet og let sødlig suppe, der gør det rigtig godt som en dejlig nem hverdagssuppe. Jeg bruger chili i suppen for at give den lidt bid, men det kan man jo evt. vælge at udelade, hvis man mere er til den rene smag fra græskaret.

STILHED


Der er meget stille på bloggen for tiden og det vil der givetvis være i et stykke tid endnu. Min mor gik bort efter hendes ulige kamp mod kræften for få uger siden og jeg har stadig meget meget svært ved, at forstå, at hun ikke er her længere. Svært ved at tro på det, selvom jeg var hos hende, da hun sov ind. Jeg savner hende så meget. Og savnet gør så ondt. Jeg prøver at finde en eller anden form for samling på mig selv, og prøver at forstå, at verden omkring mig går videre, som den jo skal, selvom min verden bare er forandret for altid.

mandag

HISTORIEN OM EN PÆREMUFFIN DER BLEV TIL CARPACCIO

Pærecarppacio med pekannødder - Mit livs kogebog

MADBLOGGERUDFORDRINGEN: Det er sådan lidt med røde ører jeg skriver indlægget her. Jeg er nemlig en kende sent på den, fandt jeg ud af i går. Det jeg kommer for sent med, er mit indspark til anden omgang af Madbloggerudfordringen, som jeg har meldt mig til. Deadline var i går, men for at kalde en spade for en spade (spaden må jo så være mig) og sige det som det er, så troede jeg deadline var i næste weekend (her-skulle-sidde-en-flov-smiley).

søndag

SEMLOR - SVENSKE FASTELAVNSBOLLER

Semlor med citron & vanilje - Svenske fastelavnsboller - Mit livs kogebogSemlor med citron & vanilje - Svenske fastelavnsboller - Mit livs kogebog
Jeg har set flere og flere rundt om i blogland og på Instagram diske op med lækre svenske semlor her op mod fastelavn. Svenskernes svar på vores fastelavnsboller, Semlor, er en kardemommebolle der udhules, fyldes med marcipan og fløde. Absolut en lækkerbisken der står som en stærk konkurrent til danske fastelavnsboller. 
Den traditionelle semla som jeg har smagt tidligere, har været med marcipan og mandelfyld og selvom den var yderst lækker, blev den også hurtigt "lidt for meget" og lidt for fersk for mig. Derfor har jeg i mine semlor valgt, at give dem et frisk twist af vanilje og citron. Det blev en ret stor succes og helt bestemt en version jeg vil vende tilbage til.

fredag

SPICY THAI SUPPE

Spicy thai suppe - vegetar

Hvor er det dog fantastisk med det skønne forårsvejr, vi har for tiden. Kan ikke umiddelbart mindes så mild en februar og ih, hvor jeg nyder hver en solstråle og forårsblomst til fulde. I det hele taget har jeg nydt at vintermånederne har været milde og de store snedynger er udeblevet heromkring, hvor jeg bor.

tirsdag

ESPRESSO & VANILJE GRANOLA

espresso granola - kaffe muesli - mit livs kogebog

Hvis du ligesom jeg elsker kaffe, så vil du også elske denne ristede müesli eller granola om man vil. Den har det lækreste hint af kaffe og vanilje og den har i den seneste tid været med til at gøre mine morgener en lille smule gladere. Den tager ingen tid at lave og så kan den nemt laves fri for raffineret sukker og gluten.

BYGOTTO MED JORDSKOKKER

Bygotto med jordskokker

Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg er blevet ret så stor fan af aarstiderne. Efter vi er begyndt, at få en måltidskasse leveret der fra hver uge, er det at få planlagt og lavet god, sund og varieret mad bare blevet en lille smule nemmere.

mandag

APPELSINSALAT MED MARINEREDE RØDLØG OG DUKKAH

Appelsinsalat med marinerede rødløg og dukkah

Jeg faldt over de smukkeste, lækre, saftige, kæmpeappelsiner den anden dag. Den slags der er et måltid i sig selv. Nogle af dem blev til denne dejlige enkle salat, der kan lyse ethvert vinter aftensbord op. 

Appelsinerne fik følgeskab af søde og friske lakridsnoter fra fennikelfrø, der er brugt til løgmarinaden og som også er i dukkahen.

onsdag

GO´E GAMMELDAWS PANDEKAGER

Gammeldags pandekager - Mit livs kogebog



Pandekager er vist en af de ting, jeg aldrig bliver træt af og hvis der er noget, der kan rede en iskold gråvejrsdag, så er det da lige netop en ordentlig bunke pandekager. Dette er den gode gammeldags slags, nemlig min mors opskrift på pandekager med kardemomme. De er gode sammen med is, med frugt eller bare med en god klat syltetøj og lidt flormelis.

mandag

KLASSISKER: DE BEDSTE COOKIES


Bloggens mest populære opskrift er på disse overlækre cookies. Jeg vender selv tilbage til opskriften gang på gang og er rigtig glad for, at den gør glæde hos andre også. Det er en helt klassisk amerikansk cookie med chokolade (masser af chokolade).  Bag dem til nogen du holder af og nyd dem lune! De smager, så der er garanti for ren lykke og store brede smil!

lørdag

BLÅBÆR MED YOGHURT COATING & LAKRIDS

Blåbærsnacks med græsk yoghurt og lakrids - mit livs kogebog

Selvom det godt nok er isnende koldt udenfor, så fik jeg alligevel lyst til, at lave disse små lækre snacks den anden dag. Det eneste du skal bruge er blåbær, lidt græsk yoghurt og lidt rålakridspulver. Det sidste kan udelades, men hvis man er glad for lakrids, så er det altså bare lige prikken over i'et på denne lille lækre snack. Ellers så prøv evt. at erstatte lakridsen med en god mørk chokolade

fredag

SALAT MED BÆR & NØDDEKNAS

Nem salat med blåbær og glaserede nødder - mit livs kogebog

De søde og saltede nødder fra mit andet indlæg, er ikke kun gode som snack, men går også rigtig godt som knas i salater. Som i denne enkle, men smukke og velsmagende salat sammen med rucola, blåbær og forårsløg. Hvis nødderne er lavet på forhånd, har man en lækker salat på fem minutter.

torsdag

SUND SNACK: SØDE & SALTE NØDDER

Søde og salte glaserede nødder - mit livs kogebog

Gang på gang vender jeg tilbage til disse fantastiske nødder. Man kan variere nødder og kerner efter egen smag og efter hvad køkkenskabet har at byde på. Jeg har her brugt sukker til at glasere nødderne med, men de kan sagtens laves med honning eller ahornsirup, hvis man foretrækker det.