onsdag

FALAFEL

Falafler opskrift - mit livs kogebogSiden jeg (for efterhånden en del år siden) boede i Dubai, har jeg haft en kærlighed til falafler, men der er altså rigtig stor forskel på smag og konsistens på falafler. Efter min mening skal en falafel være sprød udenpå med en blød fast konsistens indeni (lyder vist lidt selvmodsigende....meeeen ikke desto mindre ; )). Opskriften her synes jeg er super god, ungerne elsker den og den nem at arbejde med. Hvis altså bare man liiiige husker at få sat kikærterne i blød dagen før de skal bruges. For ja, man kan godt bruge kikærter fra dåse, men resultatet bliver altså ikke det samme. SÅ husk nu bare lige planlægningen ; )
Det er godt nok ved at være et stykke tid siden billederne her blev taget, men stod lige og manglede opskriften på falafler, så tænkte jeg hellere måtte få den lagt ind : )
FALAFLER

3 dl tørrede kikærter 
1 stort løg, hakket
2 fed hvidløg, hakker
3 spsk frisk persille, hakker
1 lille bundt frisk hakket koriander
1-2 tsk spidskommen
1 tsk bagepulver
2 spsk mel (evt. mere)
Salt
Peber eller evt. en smule røde chiliflager
Evt. en smule citron (ikke mere en 1/2 - 1 tsk)
Olie til stegning (Solsikkeolie eller lign.)

Lad de tørrede kikærter trække i en skål dækket med koldt vand i minimum 12 timer.

Hæld vandet fra kikærterne, skyl dem og kom i gryde med frisk vand, og bring i kog. Lad det småsimre i omkring en time sammen med 2-3 fed hele hvidløg (NOTE: Kan udelades, men jeg laver ofte en større portion, så der også kan laves hummus... synes ikke det gør den store forskel, de bliver måske lidt blødere i midten og mildere i smagen, men tilgengæld skal der bruges lidt mere mel til at samle dem, når kikærterne er kogt) Hæld vandet fra og lad kikærterne køle af i 15 minutter.

Bland kikærter, hvidløg, løg, koriander, spidskommen, bagepulver, salt og peber (eller chili efter smag) i en skål.

Tilføj mel.

Mos kikærter og bland alle ingredienserne godt sammen med en stavblender, til du får en tyk ensartet masse.

Form blandingen til små kugler, på størrelse med en bordtennisbold.

Steg i olie (skal dække 2-3 cm op) ved høj varme i en dyb pande til de er gyldne (3-5 minutter på hver side - hold øje med dem).

Lav en test først. Hvis blandingen falder lidt fra hinanden tilsættes mere mel, for at holde falaflens form fast.

Lad falaflerne dryppe af på køkkenrulle så overskydende fedt suges væk.

Serveres varme sammen med pitabrød, hummus og en god salat. Eller brug dem kolde som vegetarpålæg eller i en sandwich.


Falafel opskrift - mit livs kogebog

Falafel opskrift - mit livs kogebog

Falafler opskrift - Mit livs kogebog


Falafel opskrift - mit livs kogebog

fredag

DULCE DE LECHE

Dulce de leche - kondeceret mælk - mit livs kogebog

Det piner mig lidt at bloggen bliver så forsømt for tiden. MEN der bliver altså stadig lavet mad og søde sager her i huset, selvom opskrifter og billeder hober sig op på computeren grundet tidsmangel.

For en uges tid siden fik jeg endelig kastet mig over denne opskrift på Dulce de Leche som jeg efterhånden er stødt på mange gange på diverse blogs og vist nok også i Annemad ... Godt nok er opskrift måske så meget sagt... nærmere en fremgangsmåde, da det blot er:

Tag en dåse kondenseret mælk,
fjern etiketten, 
fyld en gryde med vand, 
lad vandet komme i kog, 
sæt dåsen i vandet og lad det koge i 4 timer. 
Lad herefter dåsen køle helt af... luk op og find indeni den mest fantastiske karamel. 

Dulce de Leche er vist nok af argentinsk oprindelse... men da jeg for år tilbage boede i USA, var jeg på Apple Jack Festival, hvor man bl.a. kunne få en karamelcreme, som man brugte som en slags dip til skivede æbler... synes smagen minder meget om Dulce de leche.

Tænker også den vil gøre sig rigtig godt i is... må prøves af på den ismaskine jeg fik til fødselsdag i år 
: ) ... Så sidder nogen derude med en rigtig god opskrift, hvor Dulce de leche indgår på is eller andet, så stik mig den endelig : )