torsdag

OVNBAGTE RØDDER & FYLDTE DADLER

Bagte gulerødder med minitomater - Mit livs kogebog

Til den skønne efterårssalat med ristede rødbeder, ahornvalnødder og granatæblekerner (se opskrift) fik vi også disse lækre timiangulerødder med små tomberry tomater og fyldte dadler.

LÆKKER EFTERÅRSSALAT ...og lidt om mit liv pt.



Det bliver ikke til så meget bloggeri for tiden... Der sker lidt rigeligt på privatfronten, som jeg er ved, at mande mig op til at få samlet sammen i et blogindlæg for sig. Som nogle af jer der læser med her ved, fik min mor konstateret uhelbredelig kræft med spredning til hjernen i foråret. Det går nu meget, og hurtigt, ned ad bakke med hende. I tirsdags blev hun indlagt og selvom man jo altid går og håber på et mirakel, så regner vi desværre ikke med, at hun kan komme hjem igen.

Sideløbende med min mors sygdom (og min fars sygdom... han er stærkt ramt af demens) har vi de sidste par måneder haft et udredningsforløb kørende med min yngste datter på to år. I sidste uge fik hun diagnosen børneledegigt! For så lige at toppe det hele, så fik min søn på 10 i denne uge konstateret, at han har astma. Så alt i alt er det altså en vanvittig turbulent tid... og dette er altså den korte og overfladiske version af alt, hvad der er sket i mit liv de seneste par måneder. Der er flere der har skrevet til mig efter mine indlæg omkring min mor og det skal I have SÅ tusind mange tak for. Det har jeg vist ikke fået sagt før... Jeres tanker har varmet rigtig meget. Mere end ord kan beskrive. Tænk en gang at både folk jeg kender, men også vildt fremmede har taget sig tiden til at sende mig og min familie en tanke. Det rører mig så dybt og har virkelig været hjertevarmene i den sværeste tid af mit liv 

Så som nævnt vil jeg på et senere tidspunkt prøve at samle lidt ord omkring alt, hvad der er sket de sidste par måneder i et seperat blogindlæg. Det har været kaotisk på alle tænkelige måder, men midt i alt det kaos, har jeg også haft bloggen, som på rigtig mange måder har fungeret som et åndehul for mig, hvor jeg ikke skulle forholde mig til sygdom, modgang og livets barske udfordringer og realiteter.

Og vi spiser jo også stadig, selvom der er en masse kaos omkring os... Har endda nok mere nu end nogensinde før fokus på, hvad vi spiser og at vi får spist fornuftigt og balanceret... Og jeg ved, at jeg fremover vil komme til at grave endnu dybere, når det kommer til kost ift. sygdom grundet min datters børnegigt diagnose, hvor jeg allerede nu er klar over, at kosten kan have en stor betydning for det forløb hun skal igennem det lille pus.

Indlægget her skulle egentlig bare have været et kort rids af, hvorfor jeg ikke lige får blogget så meget pt. og en opskrift på en lækker efterårssalat, men det er svært at holde det kortere end ovenfor. Opskriften skal I dog ikke snydes for, for det er en virkelig lækker salat... Én af mine absolut favoritter her i efteråret.

SALAT MED RISTET RØDBEDE, AHORNSIRUP VALNØDDER & GRANATÆBLE

1 håndfuld valnødder
2 spsk ahornsirup
flagesalt

1 bakke rucola
1/2 granatæble
1 lille rødløg
4 rødbeder (runde)
Acaciehonning
Frisk timian

2 spsk ahornsirup
2 spsk olivenolie
1 spsk dijonsennep med honning
Salt + peber

Skræl rødbederne og skær dem i både. Læg dem i et fad, dryp med olivenolie og lidt acaciehonning og salt og bag ved 200 grader i ca. 20 minutter til de er møre og let mørke i kanterne. køl af.

På en varm pande ristes valnødder let brune. Tag af varmen og hæld ahornsirup over. Drys med flagesalt. lad valnødderne afkøle på et stykke bagepapir.

Skyl salaten og slyng den tør. Anret de af afkølede beder sammen med tyndskåret rødløg og granatæblekerner. Vend rundt med dressingen og drys valnødder over. Top med frisk timian.

Vi fik den lækre efterårssalat sammen med bagte fyldte dadler og ovnbagte timiangulerødder til (opskrift kommer i seperat indlæg). Resten af familien fik desuden ovnstegt kylling til.




mandag

CHOKOLADEMOUSSE TIL MORGENMAD?

Sund chokolademousse med banan og avokado - mokka eller passionsfrugt - Mit livs kogebog

Oh yes! Og her er mit bud på hele tre skønne varianter... Alle tre sunde og lækre... og så tager de kun fem minutter at lave! Arrrhhh nu rabler det da vist for hende vegetaren, tænker du måske. Men den er altså god nok. Her er en sund chokolademousse, der smager som en drøm, er sund og så kan du spise den til morgenmad, som snack eller servere den som en lækker dessert.

søndag

VINDER AF PÅGEN GIVEAWAY

Pågenbrød - picnic - giveaway - Mit livs kogebog


Sikke en masse skønne picnics der kunne holdes rundt om med alle de dejlige forslag, I er kommet med til den perfekte picnic. Og sikke en masse rørende historier i blandt også... Ville inderligt ønske jeg kunne sende en picnictaske med lutter gode sager til hver og én af jer der har deltaget. Desværre har jeg kun en taske, jeg kan dele ud af og det ville være helt umuligt for mig, at vælge hvem af jer der skulle have den skønne taske fra Pågen, hvis jeg skulle vælge ud fra, hvem I ville tage med, hvorfor og hvad I ville tage med. Så jeg har overladt det til lykkens gudinde (aka random.org ;) ) at finde vinderen og den heldige er

lørdag

CANNELLONI MED GRØNKÅL & SVAMPE

Lækker cannelloni med grønkål, svampe & feta + enkel salat med grønkålschips

Disse cannelloni blev til som resultatet af, at få tømt køleskabet for diverse rester, men de blev så gode, at jeg er nødt til at få griflet opskriften ned, så jeg kan lave dem igen en anden god gang. Grønkålen kan evt. erstattes af spinat, hvis ikke lige frisk grønkål er tilgængeligt.

ENKEL SALAT MED GRØNKÅLSCHIPS & HONNING / SENNEPSVINAIGRETTE


En helt enkel men lækker hverdagssalat, hvor det er vinaigretten og de sprøde grønkålschips der gør værket.

fredag

ÆBLEMARMELADE MED VANILJE & ROM

 VANILJEPRIKKET ÆBLEMARMELADE MED ET STREJF AF ROM - Mit livs kogebog

ÆBLETID: Jeg fik sidste år omkring jul noget æblemarmelade med vanilje og rom, der simpelthen smagte så skønt. Siden har jeg ledt højt og lavt efter en opskrift på marmeladen, men uden held og så er der jo ikke andet, at gøre end, at eksperimentere selv. Det lykkedes heldigvis så godt, at jeg da gerne deler opskriften her.

tirsdag

SMÅ GRØNNE DELLER / FALAFLER

Små grønne vegetardeller - mit livs kogebog

Opskriften på disse lækre små grønne deller er vel nærmere en idé frem for en konkret opskrift. Det er nemlig resterne af den lækre grønærtehummus, der blev lavet om til små grønne deller.

GRØNÆRTEHUMMUS


En skøn variant af almindelig hummus er grønærtehummus... Smager dejligt frisk, er oliefri og hvis du laver en stor portion som nedenfor, kan resterne bruges til de skønneste små grønne deller dagen efter. Se opskrift her.

GRØNÆRTEHUMMUS

250 gr kikærter
3-4 fed hvidløg
250 gr frosne grønne ærter
Saft og revet skal fra 1/2 citron
Spidskommen
Lidt tørret chili
Frisk koriander (kan udelades)
Salt

Sæt kikærterne i blød i koldt vand minimum 12 timer. Skyl dem grundigt og kog dem møre i friskt vand i 40-50 minutter sammen med 3 fed hvidløg.

Når kikærterne er kogt møre kommes de frosne ærter i. Lad dem tø op og blend med en stavblender sammen med de kogte kikærter, hvidløg (tilsæt et ekstra fed frisk hvidløg) og smag til med citron, spidskommen, chili, koriander og salt.

Spis hummussen sammen med godt brød og en lækker salat.

Grønærtehummus - mit livs kogebog

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

søndag

GIVEAWAY! PICNICTASKE MED LÆKKERT BRØD

GIVEAWAY - PICNIC-GOODYBAG FRA PÅGEN - MIT LIVS KOGEBOG

Der er ikke noget så hyggeligt som en picnic og der er faktisk ikke noget skønnere end en sensommer / efterårspicnic på en solskinsdag, hvor man kan fylde kurven med lækkert brød, frugt, varm kakao og små hyggelige snacks.

onsdag

SNASKEDE KANELSNEGLE A LA CINNABON



Kender du Cinnabon? Hvis du nogensinde har været i et amerikansk Mall, har du i hvert fald nok stiftet bekendtskab med duften af Cinnabon. Det er nemlig fra denne kæde, at den vidunderlige duft af kanel fra deres gudelækre kanelsnegle spreder sig gennem det ganske Mall.

søndag

SPRØD SALAT MED RISTET ROSENKÅL & PINJEKERNER

Sprød rosenkålssalat med pinjekerner - mit livs kogebog

Spis dine rosenkål... nogen der kan kende den sætning? Jeg mindes i hvert fald både sætningen, samt lugten og smagen af rosenkål fra min barndom og sjovt nok ikke som særligt et kært minde. Som voksen har jeg dog fundet ud af, at rosenkål ikke nødvendigvis behøver, at hverken lugte eller smage af en vis naturlig gasart, men faktisk smager ganske fortrinligt, og synes jeg, særligt når den kommer i selskab af citron og hvidløg. Det gør den lille finurlige kål i salaten her, der både mætter godt, er sund og smager rigtig lækkert.