Æblegalette uden tilsat sukker.
Viser opslag med etiketten Søde sager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søde sager. Vis alle opslag
søndag
fredag
RABARBERGRØD
onsdag
RISTET MUSLI MED PEKANNØDDER & AHORNSIRUP
Pekannødder + kanel + ahornsirup = Glad mad! Nå ja, sådan går regnestykket i hvert fald op for mig. Min allerstørste nøddesvaghed er nemlig pekannødder og når den så kommer i selskab med ahornsirup og kanel, ja så bliver jeg da helt blød i knæene. Det er dog ikke altid lige nemt at drive dem op i Danmark, i hvert fald ikke lige i min ende af landet og når det endelig lykkes, så er de temmelig bekostlige. Heldigvis kan de bl.a. købes online i England til billige(re) penge.
mandag
♥ VERDENS BEDSTE VANILJEKRANSE ♥
Intet mindre får du opskriften på her. Sjovt nok så bryder jeg mig slet ikke om vaniljekranse. Altså de almindelig hvide af slagsen. Men disse... Dem elsker jeg! Det er bare ikke rigtig jul, hvis vi ikke får bagt dem. Originalopskriften er fra Den Gamle By i Århus. Jeg har justeret lidt til og det er efterhånden blevet en tradition, som børnene begynder at spørge efter allerede i starten af november, så derfor skal disse bages år efter år. De er godt gammeldags rustikke. Dvs. trillet med fingrene og ikke kørt gennem en kødhakker, men efter min mening, gør det dem bestemt kun smukke og indbydende at se på.
fredag
PEANUTKNAS MED KAKAO OG SESAM
søndag
SALTED CARAMEL FUDGE BROWNIES
MADBLOGGERUDFORDRINGEN: Hvis du følger med på diverse danske madblogs, har du nok haft svært ved, at komme udenom Madbloggerudfordringen de sidste par uger. Madbloggerudfordringen er en dyst for sjov madbloggere imellem, hvor de, der har deltaget, er blevet tildelt en vilkårlig blog ved lodtrækning. Over 50 madbloggere har deltaget. Mange af dem kendte jeg ikke i forvejen, så det, at deltage har ikke alene været sjovt, men det har også været rent slaraffenland af inspiration og nye bekendtskaber med skønne blogs rundt om i det danske madland.
fredag
CHEESECAKE PÅ GLAS (uden æg, gluten og sukker)
Løber tænderne lidt i vand når du tænker på cheesecake? Så har du det nok ligesom mig, for jeg E L S K E R simpelthen cheesecake. Det gør mine børn også og den anden dag havde jeg mine to store unger med i køkkenet, hvor vi eksperimenterede med dessert. Det blev til en himmelsklækker snyde-cheesecake på glas af den halvsunde slags. Bunden er lavet af mandelsmør og dadler og så er den er sukkerfri, glutenfri og fri for æg.
tirsdag
SUNDE LAKRIDS & HINDBÆR TRØFLER
For et par uger siden havde jeg ungerne med i køkkenet for at eksperimentere med sunde(re) snacks. Det blev bl.a. til disse trøffelkugler med dadler, mandler, lakrids og hvid chokolade rullet i hindbærstøv. Børnene synes heldigvis det er sjovt, at være med til at lege i køkkenet og de to store er rigtig gode til at komme med idéer til sundere alternativer.
mandag
CHOKOLADEMOUSSE TIL MORGENMAD?

Oh yes! Og her er mit bud på hele tre skønne varianter... Alle tre sunde og lækre... og så tager de kun fem minutter at lave! Arrrhhh nu rabler det da vist for hende vegetaren, tænker du måske. Men den er altså god nok. Her er en sund chokolademousse, der smager som en drøm, er sund og så kan du spise den til morgenmad, som snack eller servere den som en lækker dessert.
onsdag
SNASKEDE KANELSNEGLE A LA CINNABON
Kender du Cinnabon? Hvis du nogensinde har været i et amerikansk Mall, har du i hvert fald nok stiftet bekendtskab med duften af Cinnabon. Det er nemlig fra denne kæde, at den vidunderlige duft af kanel fra deres gudelækre kanelsnegle spreder sig gennem det ganske Mall.
tirsdag
SOMMERENS BEDSTE KOLDSKÅL
"Den bedste koldskål jeg nogensinde har fået..." sådan sagde min mand, da han smagte denne lækre lakridskoldskål med hindbærcoulis.... og jeg vil give ham ret... den smager dæleme godt... og er helt perfekt til min søde lakridstand ;) Den er på en gang frisk og sød og har en perfekt balance mellem de syrlige hindbær og den søde lakrids ...Og med en kugle god vaniljeis, så har man altså sommerens absolut bedste dessert eller måske syndige aftensmad..? :)
LAKRIDSKOLDSKÅL
1 liter kærnemælk
1/2 liter A38
6 spsk. rørsukker
1 tsk. vaniljepulver (eller korn fra 1/2 vaniljestang)
2-3 spsk lakridspulver
Rør lakridspulver, rørsukker og vaniljepulver sammen med en smule A38.
Når det er rørt ud tilsættes det sidste A38 + kærnemælken og det hele røres sammen. Sættes på køl i minimum 30 minutter, så koldskålen er helt kold når den serveres.
HINDBÆRCOULIS
300 gram frosne hindbær
100 gram rørsukker
lidt vand
+ Friske hindbær til servering
Hindbær, sukker og vand koges i ca. 5-10 minutter. Si herefter coulisen og mos bærerne med en ske. Bland tilsidst hindbærkernerne i den siede coulis og stil på køl.
Servér koldskålen med vaniljeis, den kolde hindbærcoulis og friske hindbær ♥
LAKRIDSKOLDSKÅL
1 liter kærnemælk
1/2 liter A38
6 spsk. rørsukker
1 tsk. vaniljepulver (eller korn fra 1/2 vaniljestang)
2-3 spsk lakridspulver
Rør lakridspulver, rørsukker og vaniljepulver sammen med en smule A38.
Når det er rørt ud tilsættes det sidste A38 + kærnemælken og det hele røres sammen. Sættes på køl i minimum 30 minutter, så koldskålen er helt kold når den serveres.
HINDBÆRCOULIS
300 gram frosne hindbær
100 gram rørsukker
lidt vand
+ Friske hindbær til servering
Hindbær, sukker og vand koges i ca. 5-10 minutter. Si herefter coulisen og mos bærerne med en ske. Bland tilsidst hindbærkernerne i den siede coulis og stil på køl.
Servér koldskålen med vaniljeis, den kolde hindbærcoulis og friske hindbær ♥
Ses vi på Facebook, Bloglovin, Instagram eller Pinterest? :)
fredag
LAKRIDSMUFFINS
Yndlingskager: Søde Lene-madmor på mit arbejde lavede på et tidspunkt disse overdådigt lækre lakridsmuffins som fredagskage... De røg øjeblikkeligt ind på min top ti liste over yndlingskager og er blevet lavet mange gange siden... De smager bare sååå godt... Så næste gang du skal forkæle nogen, du holder af og dig selv, så prøv lige disse lækre små darlings... I originalopskriften skal der ikke vanilje i, så det kan altså godt udelades, men jeg elsker kombinationen af lakrids og vanilje og synes bare det gør kagerne endnu mere overdådige. Man kan også udelade lakridsen, skrue lidt op for vaniljen og i stedet har man de mest fantastiske vaniljemuffins :)
LAKRIDSMUFFINS MED FROSTING
110 gr stuetempereret smør
2 1/4 dl sukker
2 store æg
1 dl mælk
3 1/4 dl mel
1 tsk bagepulver
1 1/2 spsk lakridspulver
1/2 vaniljestang (kornene)
Tænd ovnen på 180 grader og sæt papirsforme i en 12-hullers muffinsbradepande.
Pisk smør, sukker og vanilje godt sammen i en stor skål med elpisker. Det skal være lyst og luftigt.
Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Tilsæt mælk.
Bland mel, lakridspulver og bagepulver i en skål og sigt det i dejen.
Bland dejen omhyggeligt med en kageskraber. Fyld forsigtigt muffinsformene to tredjedele op med dej.
Bag dem i ovnen i 20-25 minutter ved 180 grader, til de er gyldenbrune.
Lad dem køle helt af (kan med fordel bages dagen før brug) og dekorer med frosting.
Lakridsfrosting
200 gr stuetempereret smør
250 gr flormelis
1 1/2 spsk lakridspulver
1/2 vaniljestang (kornene)
100 gr hvid chokolade
Rør smør, flormelis, lakridspulver og vanilje godt sammen med elpisker.
Smelt den hvide chokolade over vandbad (eller i en skål i microbølgeovnen på lav varme)
Rør den smeltede chokolade i lakridsblandingen.
Smør eller sprøjt frostingen på de afkølede kager.
Ses vi på Facebook, Bloglovin, Instagram eller Pinterest? :)
onsdag
LÆKRE HINDBÆRSNITTER MED LAKRIDS
Der har været stille her på bloggen længe pga. af alle de ting, der er sket i mit liv på det seneste. Men vi har da stadig fået mad og de opskrifter jeg synes, der er værd, at gemme på ligger pænt i en bunke og venter bare på, at komme ind på bloggen :)
For længe længe siden lovede jeg vist, at få lagt en opskrift herind på hindbærsnitter med lakrids efter jeg havde lavet hindbærmarmelade med lakrids. Den kommer her... har man ikke lige lakridsmarmelade ved hånden, så er opskriften mindst ligeså lækker med den gode traditionelle hindbærmarmelade også.
Det er en af den slags opskrifter, som er god at have i SOS-kassen i tilfælde af at der liiiige kommer gæster om en times tid og man gerne vil servere noget hjemmebag og så er det en af de opskrifter, der er rigtig god at lave sammen med ungerne. Den oprindelige opskrift er fra Sif Orrelanas "Krudtugler og kanelsnegle".
HINDBÆRSNITTER
Dej: 4 dl. mel
1 tsk. bagepulver
125 gr. smør (stuevarmt)
3/4 dl. sukker
1 tsk. vaniljesukker
1/2 dl. vand
3/4 dl. hindbærsyltetøj med lakrids
Glasur:
150 gr. flormelis
1-2 spsk. lakridspulver
2-3 spsk. vand
Krymmel
Bland mel og bagepulver.
Findel smøret i melblandingen.
Tilsæt sukker og vaniljesukker og arbejd dejen godt sammen med vandet med hænderne.
Rul dejen ud i to plader ca. 10 cm. brede på hvert deres bagepapir. Når den første er rullet ud, lægges smøres der hindbærsyltetøj på. Herefter rulles 2. pladedej ud på et stykke bagepapir og kan vendes ovenpå første plade (med dejen nedad), den vippes langsomt ud på den syltetøjsbeklædte bund.
Klem kanterne godt til med en gaffel.
Bag kagen i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 18-20 minutter - til den er gylden.
Lad kagen svale på en bagerist til der kommes glasur på.
Bland glasuren og fordel på toppen af kagen. Drys med krymmel og skær i snitter.
søndag
CRUMBLE MED BÆR
Crumble er altid et sikkert hit, når man gerne vil have noget hjemmebagt, men tiden ikke er til det helt store i køkkenet. Man kan lave sin crumble med stort set al slags frugt. Mine favoritter er rabarber/jordbær og så denne med blandede bær. Crumble er også super god og let for børn at lave og jeg fik da også hjælp af min dejlige datter på 8 til at lave denne lækre crumble kage i går : )
Vi havde en del frosne brombær i fryseren, som min svigermor har været så sød at plukke til os i sensommeren og de blev til gårsdagens crumble blandet med frosne købejordbær... Jeg bruger stort set altid samme crumble topping, men man kan sagtens supplere med rosiner, hakkede nødder, mandler osv.... men man er vel et vanemenneske...? Så vi gjorde som vi plejer.. Arrhhhemmm ; )
CRUMBLE MED JORDBÆR OG BROMBÆR
Til et stort tærtefad:
250 gr. frosne jordbær
250 gr. frosne brombær
150 gr. Smeltet smør/ margerine
125 gr. Sukker
1-2 tsk. vaniljesukker
125 gr. Havregryn
125 gr. Mel
1-2 spsk. Kanelsukker
De frosne jordbær og brombær hældes i tærtefadet.
Smelt smøret og bland det med mel, sukker, vaniljesukker og havregryn i en skål.
Drys frugten med kanelsukker og hæld "crumble-dejen" over.
Bag ved 200 grader i ca. 30 minutter.
Server med flødeskum.
fredag
DULCE DE LECHE
Det piner mig lidt at bloggen bliver så forsømt for tiden. MEN der bliver altså stadig lavet mad og søde sager her i huset, selvom opskrifter og billeder hober sig op på computeren grundet tidsmangel.
For en uges tid siden fik jeg endelig kastet mig over denne opskrift på Dulce de Leche som jeg efterhånden er stødt på mange gange på diverse blogs og vist nok også i Annemad ... Godt nok er opskrift måske så meget sagt... nærmere en fremgangsmåde, da det blot er:
Tag en dåse kondenseret mælk,
fjern etiketten,
fyld en gryde med vand,
lad vandet komme i kog,
sæt dåsen i vandet og lad det koge i 4 timer.
Lad herefter dåsen køle helt af... luk op og find indeni den mest fantastiske karamel.
Dulce de Leche er vist nok af argentinsk oprindelse... men da jeg for år tilbage boede i USA, var jeg på Apple Jack Festival, hvor man bl.a. kunne få en karamelcreme, som man brugte som en slags dip til skivede æbler... synes smagen minder meget om Dulce de leche.
Tænker også den vil gøre sig rigtig godt i is... må prøves af på den ismaskine jeg fik til fødselsdag i år
: ) ... Så sidder nogen derude med en rigtig god opskrift, hvor Dulce de leche indgår på is eller andet, så stik mig den endelig : )
lørdag
BOUNTYKUGLER
Så er der lidt til den søde tand igen. Nemme og lækre kokoskugler á la Bounty, der er ret så svære at holde fingrene fra.
Jeg så Annemad i New York for et par uger siden og der lavede hun bl.a. nogle hjemmelavede Bountystænger. Jeg synes måske nok at stænger bliver lidt store i det og at små kokoskugler giver en mere passende mundfuld og så er de en del nemmere at arbejde med. Men nemme at lave er de og smagen er helt i top... lidt som en luksusudgave af Bounty : )
BOUNTYKUGLER
1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 gr.)
200-250 gr. kokosmel
200 gr. chokolade (jeg brugte mørk, men en god lys chokolade eller en blanding af mørk/lys ville sikkert også fungere godt)
Rør kondenseret mælk og kokos sammen i en skål og sæt det på køl i en times tid.
Tag kokosmassen ud af køleskabet og form små kugler. Sæt evt. på køl igen.
Smelt chokoladen over vandbad og dyp kuglerne i chokoladen.
Sæt atter på køl i 1-2 timer inden servering.
Kuglerne holder sig bedst på køl.
Etiketter:
Bagværk,
Børnekok,
Mit Livs Kogebog,
Opskrifter,
Søde sager,
Vegetarmad,
Weekendmad
søndag
GULERODSMUFFINS
Som nævnt i forrige indlæg blev der bagt gulerodsmuffins til mandens arbejde, da han havde fødselsdag den anden dag. Opskriften er fra newyorkerbyheart, som har en opskrift på en fantastisk gulerodskage, jeg efterhånden har bagt ikke så få gange. Det er til dato, den bedste gulerodskage jeg har smagt : )
Tænkte at den kunne man sikkert også lave som muffins og jo såmænd, om hun ikke også havde opskriften i en muffinsudgave. : ) Dejligt, så skulle jeg ikke i gang med at eksperimentere der ; ). Men jeg endte nu alligevel med at bruge origanalopskriften på selve kagen (mere eller mindre... har lavet lidt om på frostingen), da jeg skulle bruge en større portion end angivet i newyorkerbyhearts muffinsopskrift.
24 styks lækre muffins blev det til. Kagerne blev bagt, dagen før de skulle bruges og frostingen kom på kort før de skulle serveres. Her er opskriften, som jeg endte ud med.
GULERODSMUFFINS
325 gr. sukker
3 dl. majsolie
4 æg
300 gr. mel
1 spsk. kanel
2 tsk. natron
1 tsk. fint salt
350 gr. revne gulerødder
50 gr. hakkede valnøddekerner + lidt ristede til pynt
Frosting
125 gr. flødeost natural (jeg brugte Philadelphia)
50 gr. blødt smør
Skal fra 1 revet lime
100 gr. flormels
Tænd ovnen på 175 grader.
Skræl gulerødder og riv dem.
Hak valnøddekernerne groft.
Pisk sukker og majsolien cremet.
Pisk æggene i et ad gangen. Pisk, pisk, pisk... længe og godt.
Sigt mel, kanel, salt og natron i dejen. Vend den forsigtigt sammen.
Vend gulerødder og valnødder i til sidst.
Fyld i papirsforme og bag i en muffinsform ved 175 grader midt i ovnen i 20-30 minutter. (tjek med en tandstikker om de er gennembagte... mine skulle have ca. 30 minutter)
Når de er færdigbagte stilles de til afkøling på en bagerist.
Frostingen røres sammen med en gaffel (skal være helt glat) og stilles på køl til den skal bruges. Smør frostingen på de afkølede muffins med en paletkniv eller lign. og pynt med letristede hakkede valnødder.
Note! Når jeg har brugt opskriften til at bage en kage med i stedet for muffins, er den blevet bagt i en smurt springform i ca. 60 minutter. (også ved 175 grader)
Etiketter:
Bagværk,
Dessert,
Mit Livs Kogebog,
Opskrifter,
Søde sager,
Vegetarmad
fredag
HIMMELSK MARSKAGE
Det var min dejlige mands fødselsdag i går (hurraaaa)! Så en fødselsdagskage skulle der naturligvis til : ) Jeg havde lovet at bage til hans arbejde også, så den stod på det helt store bageri... Gulerodsmuffins til kollegernes eftermiddagskaffe senere i dag og i går skulle vi så have denne "jeg-skal-da-bare-liiiige-have-et-enkelt-stykke-mere" kage.
Denne himmelske marskage-opskrift har jeg fra min søde svigerinde Gundhild, som kommer fra Færøerne. Og de kan altså bare et eller andet med kager og lækre desserter, de der Færinge.... Gundhild lavede denne kage første gang til min mands 30 års fødselsdag, hvor vi havde lokket hende til at stå for en dessertbuffet... der var ikke mange krummer tilbage skal jeg hilse og sige.
Jeg er tit blevet spurgt om, hvad kagen hedder og jeg ved det faktisk ikke, vi har bare kaldt den rice-crispies-kage, men jeg synes den fortjener et lidt ophøjet navn, så derfor: "HIMMELSK MARSKAGE"... for det er hvad den er... himmelsk : ).... og det bedste af det hele er, at den er så ufattelig nem at lave... den skal ikke bages og bunden kan forberedes i god tid, så er den hurtig at anrette lige inden servering. I Gundhilds oprindelige udgave var der kun ananasstykker på, men blåbærene giver sådan et skønt farvespil og gør bestemt ikke kagen ringere. I princippet kan man jo bruge alle slags bær eller frugter skåret i små stykker, men en smule syrlighed passer efter min smag godt til fløden og den sprøde bund med karamelagtig smag.
HIMMELSK MARSKAGE (8-10 pers.)
Bund:
200 gr. Marsbar (ca. 4 stk.)
100 gr. rice krispies
50 gr. smør
5 spsk. mørk sirup
Fyld:
1/2 liter piskefløde
1 lille dåse ananasstykker
Et par gode håndfulde blåbær
Pynt:
Evt. revet chokolade
Skær Marsbarerne i mindre stykker.
Smelt dem sammen med smør og sirup i en gryde ved svag/ medium varme.
Når det er helt smeltet tages gryden af varmen og rice krispies blandes i.
Hæld massen ud på et stykke bagepapir og form til en bund. Stilles på køl. (Kan fryses)
Pisk fløden til skum. Hæld saften fra ananas og lad dem dryppe helt af i en si.
Når bunden er kold/ stivnet, kommes fløden på og der pyntes med ananas, blåbær og evt. revet chokolade. Server.
PS: Er du til lakrids så prøv LAKRIDSKAGE MED SKUM... Marskagens frække fætter ; )
| HIMMELSK MARSKAGE |
torsdag
CHOCOLATE CHIP COOKIES
Nu er det jo "lille-fredag" i dag og mener bestemt, det er en oplagt undskyldning for, at forkæle familien (inkl. mig selv ; )) med en lille kalorie-kleppert. Valget faldt på chocolate chip cookies og populariteten steg da også en betydeligt hos ungerne, da de kom hjem i eftermiddags i silende regn til nybagte cookies : ).
Tror endnu jeg har til gode, at møde nogen der ikke kan lide chocolate chip cookies. Endnu en skøn amerikansk klassiker. Denne opskrift er min yndlings og stammer fra "Suveræne Successer" (men har ændret den en smule). Disse cookies får den helt rigtige "chewy" konsistens, bløde i midten og sprøde udenpå og efter min mening rammer opskriften de ægte amerikanske cookies lige på sømmet. Jeg kan garantere, at chokoladebasserne her hitter blandt både børn og voksne og så er de tilmed hurtige og nemme at lave... tager ca. 30 minutter fra start til slut og så spreder der sig den skønneste duft i huset, mens de bager i ovnen. De er allerbedst, når de stadig er lidt lune... og nydes gerne med et stort glas iskoldt mælk eller en god kop friskbrygget kaffe : ) Yummy!
AMERIKANSKE CHOKOLATE CHIP COOKIES
(ca. 12 store)
120 gr. grofthakket mørk chokolade eller chokoladechips
135 gr. rørsukker
125 gr. blødt smør
1 æg
1/4 tsk. fint salt
1 vaniljestang (korn af)
180 gr. mel
1/2 tsk. bagepulver
Forvarm ovnen til 180 grader.
Rør smør, sukker og vaniljekorn godt sammen.
Tilsæt æg og salt.
Sigt mel og bagepulver i dejen og vend chokoladen i.
Del dejen i 12 og form små bolde. Sæt på bageplade (2 plader med 6 på hver). Tryk boldene let flade, men ikke for meget, da de flyder ud under bagning.
Bag ved 180 grader på næstnederste i rille i 9-11 minutter. De er færdigbagte, når kanterne er let gyldne. Vælger man at lave flere små cookies i stedet for 12 store forkortes bagetiden med et par minutter.
Lad cookies'ne køle af på en bagerist (træk dem over på bagepapiret eller flyt dem én for én med en spatel) men husk at smage en lun cookie, inden de er kølet helt af, for de er bare aller-allerbedst, når de stadig er lidt lune og chokoladen er lidt smeltet : )
fredag
FUDGE MED LAKRIDS.. DER SMELTER PÅ TUNGEN
Jeg har flere gange lavet Mette Blomsterbergs lakridskarameller og de har været et stort hit. Men jeg kunne så godt tænke mig, at de havde en lidt mere fudge-agtig konsistens, så de blev lidt mere som dem man kan købe i butikkerne. Så med inspiration fra Blomsterbergs karameller og en gammel opskrift på fudge, som jeg har fra min værtsmor, da jeg i sin tid boede i USA, kastede jeg mig ud i en gang FUDGE MED LAKRIDS! Og jaaaaarmen... hvorfor har jeg dog ikke gjort på det noget før...? Der kom simpelthen den lækreste lakridsflødefudge ud af det og selvom det godt nok er en værre sukkerbombe med et kalorieindhold, jeg slet ikke gider bruge kræfter at tænke på, så skal opskriften da foreviges herinde, så der igen og igen kan laves FUDGE MED LAKRIDS... nammenam : )
Ca. 60 stk.
1 dåse kondenceret mælk (ca. 400 gr.)
100 ml. piskefløde
400 gram sukker
60 gram smør
25 ml. lys sirup
3 spsk. lakridspulver
Lakridspulver til at trille fudgen i efter afkøling
Hæld sukker og fløde i en stor sautepande og smelt langsomt til sukkeret er opløst under omrøring. Tilsæt sirup og smør og rør konstant. Når smøret er smeltet tilsættes kondenseret mælk og massen bringes i kog. Rør kontinuerligt (mens massen bobler) i ca. 25 min. til massen er gylden brun og tyknet. Tag af varmen og tilsæt lakridspulver. Hældes i et firkantet fad beklædt med bagepapir. Stilles på køl til næste dag eller minimum 5 timer. Herefter kan fudgen skæres ud og vendes i lakridspulver! NAMS
: )... Originalopskriften jeg har på fudge er med vanilje og med vand i stedet for fløde... den må jeg lige omkring en anden god gang, men i princippet kan man jo putte, hvad som helst i sin fudge. Har bl.a. også en opskrift med marshmallows liggende og kan huske fra min tid i USA at fudge med nødder smagte helt fantastisk : )
| Smelt fløde og sukker under omrøring. |
![]() |
| Tilsæt smør og sirup. Lad det smelte helt. Rør konstant. |
| Tilsæt kondenseret mælk under omrøring. |
| Bring massen i kog. |
| Lad massen koge i 25 minutter til den er gylden og tykt. Husk at røre, røre, røre! : ) |
| Tag af varmen og tilsæt lakridspulver. Rør, rør, rør så lakridspulveret opløses! |
| Hæld i en form beklædt med bagepapir og sæt på køl til næste dag. |
![]() |
| LAKRIDS FUDGE skåret i mundrette bidder... Vend dem evt. i lakridspulver for at forstærke lakridssmagen. |
Abonner på:
Opslag (Atom)




















