søndag

VALNØDDEBRØD

VALNØDDEBRØD - MT LIVS KOGEBOG

Min opskrift på valnøddebrød har efterhånden har fulgt mig i så mange år, at papiret er helt krøllet, plettet og skøbeligt. Så det er vist en meget god idé, at få den lagt herind i digital form, så jeg hurtigt og altid kan finde den igen og igen, da det også er en meget populær opskrift herhjemme : )

Brødet får den lækreste sprøde skorpe og en skøn smag fra valnødderne. Det kan anbefales at bage 2 brød, da det hurtigt får ben at gå på ; )

VALNØDDEBRØD (1 stk.)

75 gram valnøddekerner
25 gram gær
2 1/2 dl. lunkent vand
1 spsk. sukker
50 gram smeltet smør
100 gram fuldkorns-hvedemel
1 tsk. salt
250 gram hvedemel

Skold valnødderne med kogende vand, dryp af og dup tørre. Hak nødderne groft.

Udrør gæren i 1 spsk. koldt vand.

Kog vand, sukker og smør op til smørret er smeltet. Afkøl til lunkent.

Rør gær, fuldkornsmel og salt i.

Rør 4/5 dele af hvedemelet i.

Vend nødderne i 1 spsk. mel og ælt dem i dejen.

Dejen æltes til den lige akkurat slipper fingrene (tilsæt evt. resten af melet) og formes til en kugle.

Stil dejen tildækket til hævning i ca. 1 time. Slå herefter dejen ned og form til et aflangt brød. Efterhæves på bageplade i 1/2 time. Skær en rille på langs (ca. 1 cm. dyb) i brødet. Drys med lidt mel.

Bages i 210 grader forvarmet ovn i ca. 30 minutter på midterste rille. Sæt en ovnfast skål med vand i bunden af ovnen og  sprinkl af og til brødet med vand (giver blank overflade)

Køl af på rist og server nybagt eller brug det evt. til en lækker sandwich.

VALNØDDEBRØD - MT LIVS KOGEBOG

VALNØDDEBRØD ALT FOR DAMERNE- MT LIVS KOGEBOG

VALNØDDEBRØD - MT LIVS KOGEBOG

VALNØDDEBRØD - MT LIVS KOGEBOG

VALNØDDEBRØD - MT LIVS KOGEBOG

tirsdag

FETACREME MED GRILLET PEBERFRUGT


Fik lavet fetacreme med grillet peberfrugt i sidste uge. Lavede en stor portion, som er blevet brugt til tapas sammen med grillede auberginer, i sandwich og som den lækreste creme til fyldte peberfrugter . Cremen kan sagtens holde sig 4-5 dage på køl og har den skønneste smag, der sender tankerne mod middelhavet.

FETACREME MED GRILLET PEBERFRUGT

250 gram smuldret feta (evt. 1/2 puck blok)
250 gram mascarpone
1 fed presset hvidløg
1 rød hakket chili
3 grillede søde røde peberfrugter

Smør peberfrugter med olie og grill dem til de bliver mørke. Brug havegrill eller ovn.

Kom peberfrugterne i en pose og luk den helt til. Lad dem hvile i ca. 5 minutter.

Bland feta, mascarpone, hvidløg og chili i en blender.

Gnid posen med peberfrugterne til skindet kommer af. Tag dem ud af posen og fjern kerner.

Blend peberfrugterne sammen med fetacremen.

Brug fetacremen til tapas, i sandwich eller som lækkert tilbehør til fyldte peberfrugter.

mandag

ITALIENSKE CAFE BURGERBOLLER


ITALIENSKE CAFE BURGERBOLLER MED DURUM MIT LIVS KOGEBOG

Burgerboller med durum og italiensk fuldkornshvedemel. Nemme at lave og smager bare så meget bedre end købeboller : ) Gode til burgere eller som madpakke/sandwichboller.

BURGERBOLLER (12 store)

50 gr. gær
500 ml. vand
2 spsk. olivenolie
1 spsk. sukker
2 spsk. groft salt
300 gr. durummel
250 gr. italiensk fuldkornshvedemel
300 gr. hvedemel.

Gæren opløses i en smule af vandet.

Tilsæt resten af vandet og rør olie, sukker og salt ud heri.

Rør durum og fuldkornshvedemel i.

Tilsæt til sidst hvedemel.

Ælt grundigt på røremaskine i min. 5-10 minutter til dejen bliver elastisk.

Del dejen i 12 stykker.

Form kugler og tryk dem flade mellem hænderne.

Lad hæve på bageplade under er fugtigt klæde i 1-2 timer.

Drys bollerne med lidt durummel og bag i ca. 10 minutter ved 225 grader på midterste rille.



lørdag

BOUNTYKUGLER

LUKSUS BOUNTY KUGLER MIT LIVS KOGEBOG

Så er der lidt til den søde tand igen. Nemme og lækre kokoskugler á la Bounty, der er ret så svære at holde fingrene fra. 

Jeg så Annemad i New York for et par uger siden og der lavede hun bl.a. nogle hjemmelavede Bountystænger. Jeg synes måske nok at stænger bliver lidt store i det og at små kokoskugler giver en mere passende mundfuld og så er de en del nemmere at arbejde med. Men nemme at lave er de og smagen er helt i top... lidt som en luksusudgave af Bounty : )

BOUNTYKUGLER

1 dåse kondenseret mælk (ca. 400 gr.)
200-250 gr. kokosmel
200 gr. chokolade (jeg brugte mørk, men en god lys chokolade eller en blanding af mørk/lys ville sikkert også fungere godt)

Rør kondenseret mælk og kokos sammen i en skål og sæt det på køl i en times tid. 

Tag kokosmassen ud af køleskabet og form små kugler.  Sæt evt. på køl igen.

Smelt chokoladen over vandbad og dyp kuglerne i chokoladen. 

Sæt atter på køl i 1-2 timer inden servering. 

Kuglerne holder sig bedst på køl.


LUKSUS BOUNTY KUGLER MIT LIVS KOGEBOG

LUKSUS BOUNTY KUGLER MIT LIVS KOGEBOG

LUKSUS BOUNTY KUGLER MIT LIVS KOGEBOG