fredag

LAKRIDSMUFFINS

LAKRIDSMUFFINS - Mit livs kogebog

Yndlingskager: Søde Lene-madmor på mit arbejde lavede på et tidspunkt disse overdådigt lækre lakridsmuffins som fredagskage... De røg øjeblikkeligt ind på min top ti liste over yndlingskager og er blevet lavet mange gange siden... De smager bare sååå godt... Så næste gang du skal forkæle nogen, du holder af og dig selv, så prøv lige disse lækre små darlings... I originalopskriften skal der ikke vanilje i, så det kan altså godt udelades, men jeg elsker kombinationen af lakrids og vanilje og synes bare det gør kagerne endnu mere overdådige. Man kan også udelade lakridsen, skrue lidt op for vaniljen og i stedet har man de mest fantastiske vaniljemuffins :)

LAKRIDSMUFFINS MED FROSTING

110 gr stuetempereret smør
2 1/4 dl sukker
2 store æg
1 dl mælk
3 1/4 dl mel
1 tsk bagepulver
1 1/2 spsk lakridspulver
1/2 vaniljestang (kornene)


Tænd ovnen på 180 grader og sæt papirsforme i en 12-hullers muffinsbradepande.

Pisk smør, sukker og vanilje godt sammen i en stor skål med elpisker. Det skal være lyst og luftigt.

Tilsæt æg et ad gangen og pisk godt mellem hvert æg. Tilsæt mælk.

Bland mel, lakridspulver og bagepulver i en skål og sigt det i dejen.

Bland dejen omhyggeligt med en kageskraber. Fyld forsigtigt muffinsformene to tredjedele op med dej.

Bag dem i ovnen i 20-25 minutter ved 180 grader, til de er gyldenbrune.

Lad dem køle helt af (kan med fordel bages dagen før brug) og dekorer med frosting.

Lakridsfrosting

200 gr stuetempereret smør
250 gr flormelis
1 1/2 spsk lakridspulver
1/2 vaniljestang (kornene)
100 gr hvid chokolade

Rør smør, flormelis, lakridspulver og vanilje godt sammen med elpisker.

Smelt den hvide chokolade over vandbad (eller i en skål i microbølgeovnen på lav varme)

Rør den smeltede chokolade i lakridsblandingen.

Smør eller sprøjt frostingen på de afkølede kager.

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

7 kommentarer:

  1. Bagt og serveret her til eftermiddag. Arrmen de smagte HIMMELSK!

    SvarSlet
  2. Ja de er bare så gode :) Dejligt du kunne bruge opskriften ♥

    Mange hilsner
    Linda

    SvarSlet
  3. Kan man godt bare lave muffinen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anna... Er ikke sikker på, jeg helt forstår dit spørgsmål ;) Hvis du mener om man kan lave dem uden frosting, så kan man sagtens det ja... men uuuhmm den der frosting... ;) Mange hilsner Linda

      Slet
  4. Jeg vil høre hvor mange styk opskriften giver?

    SvarSlet
  5. kan jeg bruge lakrids granulat istedet for pulver?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Julia. Beklager jeg ser først dit spørgsmål nu. Jeg har ikke prøvet med lakridsgranulat. Bruger altid lakridspulver (rålakrids). Opskriften giver 12-14 store muffins (fyld formene 3/4 op)
      Vh Linda

      Slet