mandag

APPELSINSALAT MED MARINEREDE RØDLØG OG DUKKAH

Appelsinsalat med marinerede rødløg og dukkah

Jeg faldt over de smukkeste, lækre, saftige, kæmpeappelsiner den anden dag. Den slags der er et måltid i sig selv. Nogle af dem blev til denne dejlige enkle salat, der kan lyse ethvert vinter aftensbord op. 

Appelsinerne fik følgeskab af søde og friske lakridsnoter fra fennikelfrø, der er brugt til løgmarinaden og som også er i dukkahen.
Jeg lavede salaten med en Dukkah (fra Mill & Mortar), som jeg har fået i en værtindegave på et tidspunkt, men dukkahen, som er en arabisk krydderiblanding kan også nemt laves selv, ved at riste pistaciekerner, mandler, sesamfrø, nigellafrø, fennikelfrø, lidt stødt koriander, lidt spidskommen og salt på en varm tør pande et par minutter. hakkes derefter i en foodprocessor.

APPELSINSALAT MED MARINEREDE RØDLØG OG DUKKAH

1 rødløg
1 lime
1 spsk fennikelfrø
2 tsk sukker
1/2 tsk salt
2 store appelsiner
Grøn dukkah med pistacie & fennikel
Evt. lidt frisk mynte

Skær rødløg i tynde skiver

Bland saft fra lime med sukker, salt og fennikelfrø. Hæld over løgene og lad det stå og trække i min. 30 minutter gerne længere.

Skær skallen fra appelsinerne og skær dem i skiver. Anret på et fad med de marinerede løg og drys til sidst med dukkah.

Råsyltede rødløg

Appelsinsalat med marinerede løg

2 kommentarer:

  1. Sikke en lækker, smuk og forfriskende salat Linda!
    Jeg elsker dukkah og jeg har lige fået en masse blodappelsiner -jeg tænker vi er ude i en god kombi her (:

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maria :) Dukkah og appelsiner sammen kan bare et eller andet :)

      Slet