torsdag
BANANMÆLK
Mælk er ikke bare mælk længere. Altså den slags som kommer fra en ko. Næ for mælk fås i alskens alternativer som soya, havre og diverse slags nøddemælk så som cashewmælk, hasselnøddemælk og mandelmælk! Og sørme så, om ikke man også kan lave bananmælk!
Og det sidste er jeg begyndt, at lave en del, for det skal ikke filtreres og der er ingenting, man skal huske at udbløde natten over som ved f.eks. mandel og cashewmælk. Med andre ord kan det altså laves lige inden, det skal drikkes og det er ikke tidskrævende. Ikke fordi hjemmelavet nøddemælk ikke bare smager fantastisk, for det gør det, men jeg formår bare ikke, at få det lavet til daglig netop fordi, jeg simpelthen bare er en kæmpeklovn til at huske at få sat ting i blød!
Bananmælk smager godt, er nemt, billigt, sundt og bananerne er en rigtig fin kilde* til bl.a. B6 vitamin, C-vitamen, folat og magnesium. What's not to like? Smagen er meget fin og mild og man er vel et eller andet sted mellem fornemmelsen af saftevand og smoothie. Det slukker tørsten og gør blodsukkerbarometeret glad, men mætter ikke som en smoothie. Nærmere kan jeg ikke rigtig komme det, men vil blot anbefale, at prøve det og evt. variere med dit yndlingskrydderi eller prøv at tilsætte lidt frosne bær for en frisk variant.
BANANMÆLK
2 frosne bananer
5 dl vand
Et drys vaniljepulver
Evt. et drys kanel
Blend det hele og servér med det samme.
Du kan godt lave bananmælken på forhånd, men den bliver hurtigt brunlig pga. iltningen af bananen. Det betyder ikke noget for smagen og den kan nemt lige rystes frisk igen, så man undgår bundfald.
*Kilde: http://maddata.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Interessant med bananmælk (;
SvarSletMan behøver ikke sætte nødderne i blød for at lave nøddemælk - våbnene et lille fif (;
Sjovt at du har lavet bananmælk idag og jeg har lavet kaffe/banan milkshake ;)
Ja det er en meget finurlig lille ting. Jeg har længe haft det lidt ambivalent med smagen/ konsistensen, fordi det jo nu engang er bananvand der ligner mælk, men med lidt vanilje, kanel eller frosne bær (især hindbær) så er jeg gået hen og er blevet rigtig glad for det og synes det er fantastisk alternativ til smoothie, hvis det bare er som tørstslukker :)
SletBager du ikke nødderne først, hvis det er hasselnøddemælk? Og hvad med cashewnødder og mandelnødder? for det har jeg kun erfaring med at skulle udbløde først :) Ja jeg skal også have prøvet den der bananmilkshake, kom fra det i morges... det må blive alternativet til morgenkaffen i morgen... spændende at se hvad manden siger til det :)