MADBLOGGERUDFORDRINGEN: Hvis du følger med på diverse danske madblogs, har du nok haft svært ved, at komme udenom Madbloggerudfordringen de sidste par uger. Madbloggerudfordringen er en dyst for sjov madbloggere imellem, hvor de, der har deltaget, er blevet tildelt en vilkårlig blog ved lodtrækning. Over 50 madbloggere har deltaget. Mange af dem kendte jeg ikke i forvejen, så det, at deltage har ikke alene været sjovt, men det har også været rent slaraffenland af inspiration og nye bekendtskaber med skønne blogs rundt om i det danske madland.
Jeg faldt over en opskrift på salted caramel brownies, en kage som jeg længe har haft et godt øje til på nogle af mine udenlandske yndlingsblogs og når der nu var lagt op til forkælelse af den søde tand, så kunne den ligeså godt få fuld skrald med denne helt fantastiske bombe af en kage.
Mit udgangspunkt var faktisk at udfordre mig selv til for én gangs skyld, at holde mig punkt og prikke til opskriften og ikke hverken tilsætte, fjerne eller gøre noget andet end, hvad der stod i opskriften. Det gik så ikke helt sådan alligevel, for da jeg kom igang, tænkte jeg, at jeg da også liiiige kunne... og så kunne jeg måske også liiige... Og kunne det ikke også være lækkert, hvis nu kagen blev lidt mere fudgeagtig...? Og det resulterede jo så i, at jeg til sidst stod med en kage, der i hvert fald så lidt anderledes ud end originalopskriften. Men lækker det blev den. Mine børn og selv min mand, som ellers ikke er den store "kagemand" var meget begejstrede og den er allerede sat på genbestilling.
Hermed opskriften som jeg lavede den. Originalopskriften kan du finde sammen med end masse andre inspirerende og lækre opskrifter på www.kagertilkaffen.dk Min opskrift adskiller sig ved fremgangsmåden og ved, at jeg ikke tilsatte salt til selve browniedejen, men i stedet toppede kagen med saltede pistacienødder. Ud fra billederne på originalopskriften, at dømme så er min version mere fudgeagtig. Jeg lod karamellen afkøle inden den kom på kagen og i ovnen, så hvis man er mere til en flydende karamel, skal man nok klikke forbi Kager til kaffen og se fremgangsmåden der.
SALTED CARAMEL FUDGE BROWNIES
Karamel
1 ds kondenseret mælk (knap 400 gr)
150 gr sukker
120 gr smør (lurpak)
1 tsk havsalt / flagesalt
Hæld den kondenserede mælk, sukker og smør i en sauterpande.
Rør konstant ved svag varme til det er smeltet sammen (ca. 10 minutter).
Skru op til middelvarme og rør kontinuerligt, så karamellen ikke brænder på.
Brug et sukkertermometer til at måle temperaturen. Karamellen skal nå en temperatur på 115 grader (dette nås efter ca. 15-20 minutter - karamellen skal være mørk gylden).
Tilsæt saltet når karamellen tages af varmen. Rør rundt, stil herefter karamellen til side og begynd på browniesdejen.
Brownies
100 gr smør (lurpak)
125 gr brun farin
70 gr mel
30 gr kakaopulver
2 æg
1 god håndfuld pistacienødder
Smelt smørret langsomt sammen med chokoladen. Lad det køle lidt af.
Tilsæt brun farin.
Kom de sammenpiskede æg i og sigt mel + kakaopulver i dejen. Vend det hele sammen.
Kom halvdelen af dejen i en form (15 x 20 cm) beklædt med bagepapir og bag 10 minutter ved 170 grader midt i ovnen.
Efter 10 minutter tages kagen ud af ovnen og karamellen fordeles på toppen. Resten af dejen hældes over og drysses med de hakkede pistacienødder.
Kagen sættes tilbage i ovnen og bages yderligere 25-30 minutter. Dæk evt. kagen med bagepapir de sidste ti minutter hvis toppen begynder at blive mørk.
Lad kagen blive helt afkølet inden du skærer i den. Den kan med fordel bages dagen før servéring.
Det har virkelig været sjovt at være en del af madbloggerudfordringen. Sikke mange skønne madblogs der dog findes rundt om i det danske land. Du kan se den fulde liste over bloggere, der har deltaget på La Cucina Nada, som også er initiativtager til den skønne og sjove udfordring.
Bloggeren der skulle fortolke én af mine opskrifter var Thomas fra bloggen www.madetmere.dk. Thomas har lavet en helt fantastisk udgave af denne sunde chokolademousse, hvor han har bragt den i skønt samspil med med små marengs og pære med estragon og skabt den smukkeste dessert. Se hans fortolkning her.
Åhha, det ser godt nok lækkert ud!
SvarSlet- Anne
Jamen de var simpelthen også så fantastisk lækre Anne! Kan kun anbefale at slå vejen forbi kagertilkaffen.dk for mange mange flere lækre kageopskrifter også ;)
SletSmukke billeder af noget der ser edder vanedannende ud!
SvarSletKender alt for godt til det der med at have intention om at følge en opskrift til punkt og prikke ... hehe. Men måske er det netop det der driver os, legen i køkkenet? :-)
Fedt at du gad lege med -
måske du er frisk på en anden runde også? Pønser på noget med tematisering/årstidsbestemt næste gang ...
Mvh La Cucina Nada
Haha ja det er jo nok lige det der er med til at gøre legen i køkkenet så sjov Nada ;)
SletSuper fedt initiativ med denne udfordring. Tak til dig for det! Jeg er helt sikkert klar på en omgang mere :)
Det ser jo aldeles fantastisk ud Linda og sikke nogle fine billeder. Kender godt det der med at følge en opskrift og så liiiige gøre sådan og liige tilføje det :)
SvarSletTusind tak for dine rosende ord, de betyder rigtig meget.
Håber du nød udfordringen lige så meget som mig?
Christina
1000 tak! Det har været en udsøgt fornøjelse at kigge rundt på din blog Christina og lade sig inspirere. Og jeg ved lige, hvor jeg skal gå hen næste gang, jeg skal finde en lækker kage ♥ Kh Linda
Slet