fredag

PEANUTKNAS MED KAKAO OG SESAM

Sunde nøddesnacks - peanuts, kakao & sesam - Mit livs kogebog

Disse små snacks er efter min mening noget af det bedste "sunde" slik man kan få. De kan stille enhver lækkersult og tager ikke mere end et par minutter at lave (+ lidt tid til afkøling). Prøv også at brug dem som lidt anderledes knas i salater. Det er rent kræs og et sikkert hit hos ungerne.


Hvis du ikke ikke er så meget til peanuts, så brug evt. hasselnødder eller mandler og tilsæt lidt flagesalt sammen med sesamfrøene, så der er balance mellem det søde og salte.

PEANUTKNAS MED KAKAO OG SESAM

3 spsk sesamfrø
200 gr saltede peanuts
1 spsk mørk kakaopulver
3-4 spsk ahornsirup

Rist sesamfrø gyldne på en varm sauterpande ca. 1 minuts tid. Tag af panden.

Rist herefter peanuts et par minutter på den tørre varme pande.

Vend dem rundt på panden med kakaopulver.

Hæld ahornsirup på. Sluk for varmen og lad det bruse af.

Tilsæt de ristede sesamfrø og vend rundt så frøene dækker nødderne.

Lad nødderne afkøle på et stykke bagepapir. Skil dem ad med to gafler. Brug dem som det sunde alternativ til fredagsslik, som en lille overraskelse i madpakken eller som lækkert sprødt knas til salater.

Sunde nøddesnacks - peanuts, kakao & sesam - Mit livs kogebog


2 kommentarer:

  1. Årh, sådan en skålfuld, kunne jeg godt lige bruge til lørdagsfilmen idag :D

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. De er bare gode Anne, så det håber jeg da næsten du fik lavet :) God søndag aften til dig!

      Slet