Jeg elsker en god lasagne, men synes ind imellem godt det kan blive en anelse tungt, særligt hvis det skal fungere som hverdagsmad. I lasagnen her er pastaen udskiftet med søde kartofler og bechamelsaucen er udskiftet med hytteost. Det gør at lasagnen er meget mindre tung, men den er stadig meget mættende.
Jeg har brugt svampe i denne version, men de kan i princippet sagtens udskiftes med andre grøntsager som squash, aubergine mv. Svampene gør lasagnne ret "fugtig" i det og vil man gerne have en mere fast lasagne, kan man tilsætte flere søde kartofler, så de kan suge væden lidt til sig. Personligt kan jeg nu rigtig godt lide denne lide moiste version.(GLUTENFRI) SVAMPELASAGNE MED SØDE KARTOFLER & HYTTEOST
400 gr svampe (markchampignon + østershatte)
2 løg
3-4 fed hvidløg
2 søde kartofler2-3 gulerødder
250 gr hytteost (natural eller pikant)
1 lille pose revet cheddar
3 1/2 dl (ca) mosede tomater
1 1/2 tsk hvidløg og urter (krydderi fra Santa Maria)
1 tsk tørret basilikum
1 tsk oregano
salt, peber, olie
Rens svampe og skær dem i skiver.
Skær løg og hvidløg i tern.
Rens gulerødder og skær i skiver.
Skræl de søde kartofler og snit dem fint på et mandolinjern, eller skær dem tyndt.
Opvarm lidt olie i en sauterpande og svits løg og hvidløg.
Tilsæt svampe og lad dem stege til væsken er fordampet noget. Tilsæt gulerødder. Tilsæt de mosede tomater og smag til med krydderier.
Tænd ovnen på 200 grader.
I et ovnfast fad lægges lagvist svampetomatsauce, hytteost, revet cheddar og de skivede søde kartofler slut af med hytteost og ost.
Bages ved 200 grader (varmluft) i 20-25 minutter til toppen bliver sprød og gylden.
Servér med en god grøn salat og evt. lidt lækre semidried tomater.
TIP: Jeg lavede også en version med kød til resten af familien. Her tilsatte jeg blot hakket oksekød til løgene og kom lidt af tomatsaucen i fra svampefyldet.
Foto: Linda Hyldal // mitlivskogebog.com
Hej Linda,
SvarSlethvor ser det bare vildt lækkert ud! Jeg ville ihvertfald gerne komme forbi til sådan en omgang lækker mad ;)
- Anna
Tusind tak! Du er så velkommen Anna, hvis du kommer vejen forbi det jyske ;)
SletHold nu op hvor lækkert Linda! Den må på menuen til en kødfri mandag! Mums den lyder for lækker altså!
SvarSletTak Maria :) Tror faktisk også lige den vil være noget for dig :)
SletHej Linda
SvarSletTak for en vildt lækker opskrift! Jeg supplerede lige med friske kantereller og kan love dig for, at det bare smagte himmelsk:) Glæder mig til at prøve flere af dine opskrifter!
Hej Troels
SletDet kunne jeg sagtens forestille mig. Luksus udgave med kantareller :)) Skønt du blev inspireret af opskriften og har lyst til at prøve flere af :)
Bedste hilsner Linda
Sikke en lækker lasagne - og nogle vildt flotte billeder. Brugte du friske eller flåede tomater?
SvarSletMange hilsner Kathe
Hej Kathe
Slet1000 tak :) Det er en virkelig god lasagne... dog lidt fugtig i det, men som jeg skriver, så kan man altid fylde lidt flere grøntsager i der kan "suge lidt". Jeg bruger mosede øko tomater på flaske. De kan bl.a. købes i Kvickly og gennem aarstiderne.com :)
Mange hilsner
Linda