Gnocchi, som er en lille pastabolle lavet af kartoffel, er ikke noget, jeg har gjort det så meget i før, jeg prøvede denne opskrift fra Aarstidernes vegetarkasse. Det er dog helt sikkert, at den lille kartoffelbolle bliver en genganger på vores bord mange gange i løbet af sommeren og gerne serveret som denne lækre gnocchisalat. Retten kan laves på under en halv time og selvom den måske ikke ligefrem er en skønjomfru i sit ydre, så lover jeg, at den smager fantastisk :)
Gnocchiretten kan spises såvel varm som afkølet og gør det godt som alternativ til enten pasta -eller kartoffelsalat. Den er god enten som hovedret med en god grøn salat og brød til, men kan også bruges som salaten på grillbordet eller lign.
GNOCCHI MED TOMAT, HVIDLØG OG FETA
1 pose gnocchi (400 gr)
1 lille løg
1-2 fed hvidløg
3-4 modne tomater
1/2 økocitron
1/2 pakke feta i blok
Olivenolie
Havsalt og sort peber
Sæt 1 liter vand over at koge til gnochhien.
Skyl og afdryp tomaterne skær dem i tern.
Pil og hak løg og hvidløg fint.
Riv skallen af den halve citron.
Kom tomater, løg, hvidløg i en skål. Smag til med olivenolie, citronsaft -og skal + salt og peber.
Smuldr fetaen i mindre stykker med en gaffel.
Kog Gnocchien sagte i saltet vand i et par minutter. De popper op til overfladen når de er færdigkogte. Dryp af, men lad en smule vand hænge ved.
Vend gnocchien med tomatblandingen og smuldret feta.
Kan spises både som varm og kold ret :)
Hej Linda.
SvarSletDet lyder som noget for os. Nyt, let og hurtigt ;-)
Hvor har du købt Gnoccien henne? og hvor mange gram Feta har du brugt?
Conni
Hej Conni
SvarSletDet er en super ret... både varm og kold, så den kan du roligt prøve :) Gnocchien kan købes i mange supermarkeder (ligger som regel sammen med den friske pasta)... Jeg købte den i Løvbjerg i Vejen ;)
Ved ikke lige, hvor mange gram feta... men ca. 1/2 blok af de store pakker hvid salatost... håber du er ved hvilken jeg mener... kan desværre ikke huske navnet ;)
God fornøjelse... mange hilsner Linda
Tak skal du have. Det skal bestemt prøves.
SvarSletConni