lørdag

NEM GRØNTSAGSLASAGNE


Da jeg var barn var min ultimative livret over dem alle lasagne. Det skulle være den min storebror lavede... en opskrift han havde lært at lave i husgernning.... det var så absolut den ultimative #1 når det kom til lasagne og til mine livretter. Det var nemlig en lasagne lavet fra bunden med den lækreste bechamelsauce og en fuldendt sauce der havde langtidssimret og var perfekt krydret. Jeg elsker stadig den dag i dag en god lasagne, hvor der er kræset for den hele vejen igennem, men med tre børn i huset er der ikke altid tid til at stå og lave bechamelsaucen selv eller lade saucen langtidssimre. Alternativet er så i stedet denne lækre grøntsagslasagne, som er klar på en lille times tid og som bare smager så skønt.

GRØNTSAGSLASAGNE

3 gulerødder
1 squash
1 stor snackpeberfrugt
1 stort løg
2-3 fed hvidløg
1/2 flaske mosede tomater
1/2 karton mornaysauce
150 gr revet ost
1 -2  dl vand
1/2 boulionterning
salt & peber
Olie
Friske lasagneplader (fuldkorn)

Tænd ovnen på 200 grader.

Rens grøntsagerne.

Riv gulerødder og squash.

Skær løg og hvidløg i mindre stykker.

Skær peber i mindre stykker.

I en sauterpande varmes olie. Sorter løg og hvidløg i olien til løgene bliver blanke.

Tilsæt gulerødder og squash. Steg et par minutter.

Tilsæt mosede tomater og lidt vand samt boulionterning. Lad det simre et par minutter. Smag til med peber og evt. en smule salt.

I et ildfast fad arrangeres grøntsagssauce, morneysauce, lidt revet ost og lasagneplader i lag på lag. Start med grøntsagssaucen. Slut af med Mornaysauce og revet ost.

Bag ved 200 grader i 15 minutter med et stykke bagepapir over. Fjern bagepapiret og bag yderligere 10 minutter. Servér med en god salat og godt groft brød.



Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

5 kommentarer:

  1. Kan man ikke få den der langstids-lasagne opskrift fra storebrors husgerningslektioner?

    SvarSlet
  2. Jo, jeg skal nok ved senere lejlighed lægge opskriften på langtidssimret lasagne på bloggen, i mellem tiden er denne et super godt bud på en dejlig hverdagslasagne... og er man ikke til en ren vegetar-version, kan man sagtens brune oksekød og evt. lidt bacontern sammen med løg og hvidløg ;)

    SvarSlet
  3. Hvad er en halv flaske mosede tomater? Lyder som en opskrift vi må have i aften.

    SvarSlet
  4. Hvad er en halv flaske mosede tomater? Det er da en opskrift jeg skal lave i aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg godt forstå, den smager også bare godt og er dejlig nem at lave :) Det svarer til 250 gram (der er 500 gram i de flasketomater jeg plejer at bruge. Det er disse fra aarstiderne http://www.aarstiderne.com/Kasser/Cal%20Valls%20mosede%20tomater Du kan også få lign. i Kvickly ved jeg ;) God fornøjelse.

      Slet