tirsdag
SUNDE LAKRIDS & HINDBÆR TRØFLER
For et par uger siden havde jeg ungerne med i køkkenet for at eksperimentere med sunde(re) snacks. Det blev bl.a. til disse trøffelkugler med dadler, mandler, lakrids og hvid chokolade rullet i hindbærstøv. Børnene synes heldigvis det er sjovt, at være med til at lege i køkkenet og de to store er rigtig gode til at komme med idéer til sundere alternativer.
Vi lavede også en lille portion med mørk chokolade (70% cacaoindhold), hvilket også blev rigtig lækkert, men børnenes favorit var den med hvid chokolade, som nok må siges at være lidt mere børnevenlig og rund i smagen.
SUNDE TRØFLER MED LAKRIDS & HINDBÆRSTØV
25 dadler uden sten
100 gr usmuttede mandler
100 gr hvid chokolade
3-4 tsk fint rålakridspulver
Hindbærstøv
Hak chokoladen og smelt den ved lav varme i microovnen eller over vandbad.
Hak mandlerne fint i en minihakker / blender. Fjern sten fra dadlerne og blend dem sammen med de finthakkede mandler.
Rør den smeltede chokolade i.
Smag til med lakridspulver og stil dejen på køl. evt. 20 minutter i fryseren.
Når "dejen" er kold formes den til små trøffelkugler og trilles i hindbærstøv. Opbevares på køl. Stil evt. i fryseren en lille halv time før servering.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
De ser altså også bare for labre ud og minder mig om at det er alt for længe siden jeg har lavet dadelkugler :-)
SvarSletJamen eneste ulempe er også at de forsvinder lidt for hurtigt :)
Slet