Vi fik noget rigtig lækkert surdejsbrød i sidste weekend, men nåede ikke at få spist det hele på dagen. Min yngste datter på to har godt nok en fast aftale med nogle små rappende venner nede i den lokale dam, men i stedet for at overfodre de søde små ænder eller værre endnu smide brødet ud, kan det daggamle brød nemt trylles om til de lækreste små retter ellers snacks om man vil.
To gode bud på det kunne være:
Forslag #1: Caprese Panini eller
Forslag #2: lækre Crostini med ost & chili (se opskrift).
CAPRESE PANINI
Godt daggammelt brød... meget gerne surdejsbrød
Se opskrift på "det perfekte surdejsbrød"
Rucolapesto (se opskrift)
Tomater
Mozzarella
Semidried tomater (se opskrift)
Blandet salat
Frisk basilikum
Skær brødet i skiver og smør med pesto.
Vask tomater og skær dem i fine skiver.
Skær mozzerella i fine skiver.
Læg tomat, mozzerella, tomat mellem to skiver brød og grill i paninitoasteren. Har du ikke en paninitoaster kan de bages i ovnen ved 200 grader i 5-8 minutter eller laves på en pande med en smule fedtstof.
Inden servering lukkes paninien op og fyldes med salat, basilikum og semidried tomater.
Ses vi på Facebook, Bloglovin, Instagram eller Pinterest? :)
Yaiks, det er noget nær en lækreste sandwich, jeg nogensinde har set - så mundvands-igangsættende et billede!
SvarSlet- Anne
Tak Anne :) Det er virkelig også bare en lækker kombi med semidried tomater, de friske tomater, mozzerellaen og så den lækre rucola pesto ;)
SvarSlet