mandag

SALAT MED RIBS & SOLBÆR

SPINATSALAT MED RIBS OG SOLBÆR - MIT LIVS KOGEBOG

En gang imellem ville jeg ønske, at vi havde en kæmpe have, hvor vi havde plads til bærbuske, frugttræer, køkkenhave og hele molevitten. Jeg ville så også ønske, at jeg havde grønne fingre, ingen allergi og masser af tid til at passe haven. Men det har jeg så ikke. Bum. En realistisk sans har jeg dog fået og derfor er vores have også blevet begrænset til en overkommelig græsplæne, en dejlig stoooor terasse, diverse krukker med blomster og krydderurter og nå ja, så en enkelt brombærranke der klatrer ind under vores overdækkede del af terassen.
Men ellers ingen køkkenhave til mig og det er nok også godt nok, eftersom grønne fingre er noget af det sidste, jeg er blevet begavet med. Men heldigvis er jeg så heldig at have en bror og svigerinde der bor på landet. De har en kæmpe have med lige netop bærbuske i mangefold, frugttræer og alt det andet jeg godt kan sukke lidt efter en gang i mellem. Eller i hvert fald den romatiske idé om det. Men men men, jeg er jo så heldig, at jeg må plukke løs ude hos dem og det gjorde jeg så den anden dag. En ordentlig omgang ribs og solbær blev det til... uhmm det er sommer :) Og nogle af de lækre bær blev brugt i denne skønne og friske salat, andre til den skønne risotto med ærter, spinat og ribs.

SPINATSALAT MED RIBS & SOLBÆR: 

1 bakke babyspinat
1/2 salathoved
Ribs
Solbær
Feta

Dressing:

1/4 citron
Revet citronskal
2 tsk. ahornsirup
2 tsk. soya
Peber og evt. lidt salt

Skyl og slyng spinat og salat. Lad det dryppe af. Pluk herefter salaten.

Bland ingrdienserne til dressingen og smag til.

Vend salat og spinat rundt med dressingen. Drys skyllede ribs, solbær og smuldret feta over salaten og servér.

Vi fik salaten til risotto med ærter, spinat og ribs + grillet ciabattabrød + grillet kyllingebryst til resten af familien 


SPINATSALAT MED RIBS OG SOLBÆR - MIT LIVS KOGEBOG

Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

2 kommentarer:

  1. Hej Linda. Kan man bruge blåbær og hindbær i opskriften i stedet for ribs og solbær?
    Mange hilsner fra Kirsten W.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da som en lækker kombi med blåbær & hindbær Kirsten - helt bestemt en salat jeg gerne ville sætte tænderne i... Se evt. også opskriften på denne salat med blåbær, hindbær, ost og hindbærvinaigrette. Den er utrolig også lækker :) http://www.mitlivskogebog.com/2013/06/sommersalat-med-br.html

      Slet