søndag

CREMET RISOTTO MED ÆRTER, SPINAT & RIBS

Cremet sommerrisotto med ærter, spinat og ribs - Mit livs kogebog

Denne risotto er et rigtig godt bud på mad til varme sommerdage, når man nu en gang ikke kan leve af koldskål, is og salater hele tiden. Den skulle egentlig bare have være med ærter og spinat, men jeg var så heldig at få en masse ribs ude fra min brors have, så nogle af dem fik lov til blive det skønne og syrlige twist til denne lækre sommerrisotto.
Og sikke et lækkert twist :) Risottoen blev ikke bare smuk at se på, men smagte helt igennem skønt af sommer 


SOMMERRISOTTO MED ÆRTER, SPINAT & RIBS

200 gr risottoris
2 fed hvidløg
2 små løg
50 gram frosne ærter
1/2 pose frisk spinat
50 gr parmesan
5-6 dl boullion
1/2 øko-citron (saft og skal)
Olivenolie
Salt + peber

Et par gode håndfulde ribs

Hak hvidløg og løg fint.

Vask og slyng spinaten.

Varm lidt olie i en sauterpande og vend spinaten rundt med lidt af hvidløget + lidt salt og peber.

Når spinaten falder sammen hældes det i en skål og sættes til side.

Sautér løg og hvidløg i lidt olie i sauterpanden til det bliver blankt.

Tilsæt risottoris og lad dem blive blanke.

Tilsæt gradvist boullion, så risottorisene hele tiden er dækket med væde, til de til sidst har rette konsistens. (det tager ca. 20-25 minutter). Spæd løbende til med boullion.

Smag til med citronsaft og revet citronskal og vend ærter og spinaten i risottoen.

Riv parmesanen og bland den rundt i risottoen. Smag til med peber og evt. lidt salt.

Lige inden servering drysses gavmildt med friske ribs :)

Vi fik risottoen til salat med solbær & ribs + grillet ciabattabrød + grillet kylling til resten af familien 


Cremet sommerrisotto med ærter, spinat og ribs - Mit livs kogebog



Ses vi på FacebookBloglovinInstagram eller Pinterest? :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar