fredag
CROSTINI MED CHILI
Forslag #2 til brug af daggammelt brød er disse afsindigt lækre og nemme crostinis med chiliost. De er super som en lille snack, i madpakken, som appetizer, som tilbehør, til tapas, som.. you name it... jeg er helt vild med dem :)
Må det gerne være rigtig hot, så kan du lave dem med en chilipesto, Du kan sikkert lave den selv, men Svansø har også lavet en rigtig fin chilipesto. Ellers så kan du lave en lækker tapenade af grillet peberfrugt og soltørrede tomater som angivet nedenfor. Alternativ kan rucolapestoen fra forslag #1 til brug af daggammeltbrød (Caprese Panini) også sagtens bruges. Jeg har ikke angivet mål, da det er lidt på slump, hvor meget man lige synes der skal bruges.
CROSTINI MED CHILI
Daggammelt brød (gerne surdejsbrød, ciabatta eller lign. se opskrift på et lækkert surdejsbrød her)
Revet goudaost med chili
Dippenade
Frisk basilikum
Tomater
Flagesalt
Smør det skivede tørre brød med pesto eller tapenade.
Fyld godt på med revet ost. Læg 2-3 skiver tyndskårede tomater på toppen.
Bag ved 200 grader i ca. 8-10 minutter (til osten er smeltet og brødene er sprøde). Pynt med frisk basilikum og drys med flagesalt inden servering.
TAPENADE
1/2 pose soltørrede tomater i krydderolie (fra Delicata)
1/2 glas grillede peberfrugter
2 gode håndfulde basilikum
Olivenolie
1-2 tsk tørret oregano
Salt & peber
Blend tomater, peberfrugter, basilikum med lidt olie og smag til med oregano, salt og peber.
Ses vi på Facebook, Bloglovin, Instagram eller Pinterest? :)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
hold nu op hvor lækkert - nu spiser jeg jo ikke brød, men jeg tænker at samme topping vil fungere perfekt på grøntsagsfladbrødene jeg postede idag :-)
SvarSletHa en skøn weekend :-)
Åhh jeg kunne slet ikke undværre brød... elsker simpelthen godt brød for meget :) Men de ser nu rigtig spændende ud dine grøntsagsfladbrød... får de konsistens som rigtigt brød? Og vil man kunne bruge noget andet end æg til at binde det sammen med mon?
SvarSletSkøn weekend i Vanløse også :)
Jeg elskede også engang brød, men min krop bryder sig desværre ikke om det, så nu har jeg vænnet mig til at det ikke længere er en del af min kost og jeg savner det mærkeligt nok overhovedet ikke.
SletGrøntsagsbrødene har lidt samme konsistens som en pandekage, jeg har vist læst et sted at man kan bruge hørfrøslim som bindemiddel istedet for æg, men jeg har ikke selv erfaring med det, spiser du ikke æg?